Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
131
Det ligger i Blodet, var Fædrenes Ord,
Hos Konger og Knægte,
Paa Ætten at slægte,
Med Tant ikke Fædrene foer !
Beviis har du givet,
O, Konge, nu paa,
At Hjerte i Livet
Du havde som Faae
Ja, Syn har for Sagn os nu givet din Haand,
At Grød udi Panden
Ei kvalde Forstanden,
At Krop ei hos dig gik for Aand !
I Langdrag gik Sagen,
Hvad sagtens var slemt,
Dog kom det for Dagen,
Den var ikke glemt;
Du tænkde, du tænkde, du tav til en Tid,
Du sov med de Dovne,
Sad op med de Vaagne,
Og gjorde saa Fyldest med Flid !
Men lad os nu smedde, før Jernet blir koldt,
Saa sammen kan falde, hvad sammen har holdt,
Til Hælvden de saa’de jo Alle som Een,
Saa skal de og høste, den Regning er reen !
En Snare de spændte for Fod under Bord,
Og Giengiæld gaacr aldrig af Moden i Nord!
Lad ligge dem nu, som de redte med Svig,
Saa bliver jo Enden Begyndelsen liig!
Hei, Knegte, nu hid med en Karre saa fage !
Her er et Læs Kroppe, som gierne vil age,
Spænd Udgangs-Øg for, og lad Rakkeren hente,
Den Liig-Kudsk i Live de ærlig fortjende!
Ei Baal skal man tænde, ei Gravsted berede,
Ei følge til Jorde med Æren de Lede ;
Kun Ravne og Krager skal hilse med Skriig,
Som Aadsler paa Marken, de raadnende Liig,
Og kun, mens de stinke, de skal ihukommes !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
