Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
133
Da Ørkesløshed man bekæmped med Flid,
Da tænkde ei Manden
Paa Lækkert for Tanden,
Det Nye mig ei huer,
Thi nu er det saa,
At, hvad som mindst duer,
Man meest driver paa:
Man æder og drikker fra Sands sig og Vid,
Paa Krøller og Kapper,
Paa Folder og Knapper
Saa vindig som Pokker,
I flagrende Stads,
Med bølgende Lokker
Seer her man en Haes;
Og værre, ei bedre er de, man seer hist,
Som leve af Trætte,
Jo, det er de Rette
Til Retten at pleie, jo vist!
Til Tjeneste Munden
De har for Enhver,
Tilfals dog i Grunden
For Rigmand især !
For dem ei en Knappenaal Æren er værd,
Paa Kneb kun og Rænker
De grunder og tænker,
Det er deres Dagdriver-Færd !
De Store, de Stærke
Har Mod kun til Rov,
Paa dem kan man mærke,
Hvad ikke er Lov;
Hos dem sidder Retten i Spydstagen vel,
Den Ringe maa bukke,
Uskyldighed sukke,
Mens flaadt lever Hovmand af Giæld!
Opaad ei sin Arv og sin Tid!
Man spilder sin Kunst og sin Tid !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
