Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
153
lidt Christendom, og sin Sønnesøn: Olav Fæilan, først opslaaet
Bopæl, og der boede Olavs Søn Thord Geiler, da Harald Blaa
tan lod Island bespeide. Samme Thord Geiler var Tipoldefader
til Are, som blev født to Aar efter Harald Haardraades Fald,
udentvivl paa Otradal i Bardestrands Syssel, og kom, efter
sin Farfaders Død, som en syvaars Dreng, til Haukedal, hvor
han hørde mange gamle Sagn af Hall, der i sjette Led nedstam
mede fra den Nadodd Viking, der først skal have bragt Etter
retning til Norge om det øde Island, som han kaldte Sneeland.
Meget hørde Are ogsaa fortælle af Teit, af sin Farbroder Thorkel
Gellesøn, af Snorro Godes Daatter Thurid og Andre; hvilket Alt
han samlede, som det synes, i tyende Bøger: Islænder-Bogen
nemlig og Norges Krønike. Det er ikke nemt at sige, Hvormeget
af Ares Værk vi endnu besidde ; men ved at sammenligne den
Islænder-Bog, som bærer hans Navn, med Snorros Ord i sin
Fortale, see vi, at den maa være hans, og samme Fortale lærer
os, at Ares Norske Krønike, skjøndt den fandt Manges Bifald,
dog slet ikke huede Snorro. Grunden hertil er let at opdage,
da Snorro selv har angivet den; thi han peger tydelig nok paa,
at Are har overseet Skjaldenes Kvad, og kun anseet de Beret
ninger for ret hjemlede, som han kunde følge Skridt for Skridt
gjennem lutter sanddrue og forstandige Folks Mund, lige tilbage
til Tid og Sted og Begivenhed, som Talen var om. Heraf var
det en nødvendig Følge, at Ares Skrift blev dunkelt, magert og
tørt, som den Fortælling, vi har af ham om Island, ogsaa virke
lig er; istedenfor at Snorro vilde, Krøniken skulde være udførlig,
klar og fornøjelig, som den, vi har om Norges Konger af ham.
Er nu Ares Krønike forkommet, da kan vi trøste os med, at
Meget kan vi derved ikke have tabt, og, skulde jeg end feile i
den Formodning, at Theodorik Munks latinske Norges Krønike,
paa Stafferingen nær, er en blot Oversættelse af Ares Bog, saa
kan det dog vist aldrig feile, at denne, der, ligesom Theodoriks,
maatte slutte med Sigurd Jorsalafar, har omtrent været ligesaa
kort og fattig.
Ares største Fortjeneste af Nordens Historie er da udentvivl
den, som Snorro hjemler ham, at han brød Isen, og viiste, at
man ligesaavel paa Norsk, som paa Latin, kunde skrive en fort
løbende Rigs-Krønike.
For nu fra den rette Side at komme til Snorros, maae vi be
give os til Odde, en Gaard paa Sønder-Landet, i Rangaarvalle
Syssel, som var bygt af Thorgeir Asgrimsøn fra Tillemarken,
men kom, ved hans Daatters Giftermaal med Svart Ulfsøn, til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
