Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
158
1213. Da nu imidlertid Carls Arbeide, eller, som vi læse, hans
Opskrift af Sverres egen Fortælling, ikke gaacr længer end til
Magnus Erlingsøns Død, kan man aldrig vide, om ikke dog
Snorro har havt nogen Deel i den videre Udførelse, især da vi
læse i Flatøe-Bogen : at Sverres Saga er indført deri efter en
Haandskrift af Styrmer Præst hin Frode ; thi samme Styrmer
har udentvivl været Snorros Præst og Haand-Skriver.
Om Kong Inges Krønike er skrevet paa Island eller i Norge,
veed man ikke; dog synes det Sidste rimeligst; men Håkon den
Gamles tillægges almindelig Snorros fornævnde Brodersøn:
Sturle Thordsøn. Vist nok fristes man til at tvivle om dette
Foregivendes Rigtighed, naar man seer : at Sturle nævnes, og
hans Vers anføres som Hjemmel, i Gamle Hakons Saga; men
da det er sikkert nok, ei alene, at Sturle skrev historiske Bøger,
men at han ogsaa omtrent var den Sidste, der forstod at skrive
dem nogenlunde godt, bør man neppe tvivle om : at Bogen er i
Grunden hans Arbeide, skjøndt ikke ganske, som det kom fra
hans Haand. Man tillægger ogsaa Sturle en Krønike om Mag
nus Lagabæter, som, paa et Par Blade nær, er forkommet ; men
sikkrere er det, efter Sturlungas Vidnesbyrd, at han har arbei
det Meget paa Islands Historie. Sturle døde 1284; hans Broder
Olav Hvitaskald, som rimeligviis har forfattet Knytlinge-Saga,
var alt længe før hensovet, og med disse Snorros Discipler slut
tes Rækken af Islands berømte Sagamænd ; dog maa vi endnu
nævne Lands-Dommeren Høg Erlandsøn: ventelig paa Fæ
drene-Side en Normand, som i Begyndelsen af det fiortende
Aarhundrede sammendrog den udførligste Landnams-Saga: af
Sturles og Andres Bøger; thi ventelig har ogsaa han sammen
draget Sturlunga, og maaskee indskudt Sturles Vers i Gamle
Hakons Saga.
Derpaa have Mange høilig forundret sig, at saa høit imod
Nord kunde i de kolde Vinter-Egne tee sig sligt et Liv med
Fyrighed i Aanden, med Klarhed i Synet og i Røsten ; ja, de
har derfor ikke villet troe deres egne Øine, men indbildt sig:
at Vidunderet paa Island var ikkun et Blændværk, som snee
blinde Nordboer vel troede paa, men som overseete Tydskere,
blot ved at blæse paa, kunde gjøre til Vind. Nu, sandt er det,
at for en selvklog Tydsker, som mener, han har slugt al Ver
dens Viisdom, maa det være tungt: at see hist i det høie Nor
den, hvad man i Tydskland neppe drømde om : et Sprog, der
for sex Aarhundreder siden var udviklet i sig selv til en Grad
af Fasthed, Skjønhed og Bestemthed, som det Tydske ikke :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
