Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
selv ved Hjelp af femten Tungemaal og femten tusinde Forfat
tere, har kunnet opnaae; ja, at see paa dette Nordens gamle
Maal Historie-Bøger i Snesetal, udstrømmede fra Lægmands
Læber, saa liflige, saa klare og forstandige, at selv den spræng
lærdeste Tydsker kan ei efterligne dem ! Vist er det tungt, og
tungere endnu, at mellem hine Bøger findes een, ja, findes
Norges Kongers Krønike af Snorro Sturlesøn, mod hvilken
Herodots er kun som et første Forsøg, og Johannes Miillers en
Feiltagelse. Dog, Sligt er og kun tungt for op b læste, selv
klogeTydskere; for alle Andre derimod, som har Syn og Sind
og Hjerte for det Høie, hvor det saa findes, er det glædeligt, at
der dog i Norden fandtes en Vraa, hvor Aanden var klarøiet
nok til at skjelne Christen-Dommens Lys fra Latinens tomme
Lygte, kraftig nok til med boglig Kunst at gjennembryde Munke-
Buret og bevæge sig frit under Guds aabne Himmel i Fædrene-
Landet!
Lad dem da kun fare, de Daarer, som, fordi deres Fædre
sank tause i Graven, vil formene vores Tungens Brug : Brugen
af Børnenes Tunge til et livligt Efter-Mæle ! Lad dem kun fare,
de blinde Veiledere, som bogstavelig kalde det Viisdom : at føre
deres Efterfølgere i Graven og forblinde deres Øine, saa de see
kun Gravens Mørke ruge over det Forbigangne og det Tilkom
mende ! Vi, vi vil følge vore Fædre, som, selv i Hedenskabets
Vinter-Nat, saae ved Nord-Lysets Skin, at der var dog en Broe
over Mal-Strømmens brusende Hvirvler, saae det, og reiste, som
dens Billede, en talende Steen over Fædrenes Grave ; forplante
de, som Vidnesbyrd om Sagen, fortløbende Sandsagn om Helte-
Stammen, som det store, udødelige Menneske, der vandrede
med Kæmpe-Skridt over Gravene, hensov vel stundom, men
stod op igien, til nye Bedrifter, som hine Einherier paa Vigrids
Mark!
Danske forundrer det ikke, hvad der meldes os fra Nordens
gamle Dage, thi det er talt udaf vort eget Hjerte; men snarere
undrer det os, hvad vi maae bedrøves over: at der selv i Nor
den kom en Tid, da Bauta-Stenen sank i Graven, og da Alt,
hvad Tungen mægtede, var at fortælle : hvormange Snese Aar
det nu var siden, man sidst kom Fædrene værdelig ihu.
Megen Snak er fordum ført om det: at Tungen vel maatte
forstumme, da Friheden tabdes, og Island kom under Norges
Krone, som skeedte i Gamle Hakons og i hans Søns: Magnus
Lagabæters, eller i Snorros og Sturles Dage. Vist nok laae der
noget meget Sandt til Grund for den dunkle Følelse, at det var
159 il*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
