- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
171

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af Norges Konge-Krønike
171
Gienfødelse, som lagde sig efter gammelt Norsk eller Islandsk,
saa man i alle Maader kan sige : det var først ved ham, at Norge
tilegnede sig Snorro Sturlesøns udødelige Værk. Føier man
hertil, at Schønning ei blot var Suhms Lærer i Islandsk, men at
Suhm neppe, uden hans Tilskyndelse og Opmuntring, enten
havde anvendt de store Bekostninger paa islandske Bøgers
Trykning, som dengang hardtad Ingen brød sig om, eller an
vendt sin Tid og Formue paa de store, uundværlige Samlinger
til Nordens Historie ; da seer man vel, at Schønning altid bliver
en saare mærkværdig Mand, hvis hæderlige Ihukommelse kan
aldrig uddøe, saalænge Nordens Historie elskes, kiendes og
fortsættes. Hans Værk tilhører den bagvendte, aandløse Tid i
de Boglærdes Verden, der omgav ham, og vil glemmes med
den; men hans Villie og grundige historiske Tragten hæver
ham høit over den, og, indhugget i Speilet paa Snorros Hav-
Skib, er hans Navn sikkret for Undergang i Tidens Bølger. Saa
lykkelig blev ikke Suhm ; thi hans Navn vil vel engang, trods
Alt, hvad han gjorde, kun huskes af de Lærde; men vi maa
sige, at det var hans egen Skyld; thi hvorfor ærede han ikke
Saxo, som Schønning ærede Snorro; da skulde deres Navne
fulgdes ad bestandig som hidindtil, og som deres Hjerter fulg
des ad i Verden !
Dog, enstund endnu skal Begge ihukommes med levende
Taksigelse; thi derfor har deres næste Efterkommere sørget,
ved Intet at giøre for Nordens Historie, som er værdt at nævne,
derfor har hele det attende Aarhundrede sørget, i hvilket de
skinne som Stjerner af første Størrelse paa Nordens historiske
Himmel, ja, som et vel svagt, men dog troe Sindbillede af det
Tvillingens Himmel-Tegn, hvorunder Dansk og Norsk histo
risk er født og uadskillelig forbundet.
Del attende Aarhundrede forgik, forgik i et Blodhav, i afmæg
tig Trods med Himlen og Historien, mod Alt, hvad Gammelt
var i Troe og i Tanke, i Purpur og paa Prænt : paa Verdens og
paa Aanders Throne ! Omvæltningens Aarhundrede var et
af de Navne, det elskede, er Navnet, det har hjemlet sig og skal
beholde; Oplysningens Aarhundrede var, hvad det ogsaa
gierne vilde kaldes; men saalænge man kalder Lys, hvad der
skinnende, varmende straaler fra Himlen, saalænge man kalder
Oplysning, hvad der forklarer Mennesket til en Skabning i
Guds Billede og til en Borger i Lysets evige Rige, ja, saalænge
det troes paa Jorden, at Jesus Christus er Sandheden,
Lyset og Livet, saalænge skal, uden at derfor nogen troelig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free