Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
rie, maatte man komme Begyndelsen ihu; naar man vilde virke
med Fædrenes Kraft, maatte man have Fædrene med deres
kraftige Gierninger levende for Øine. Det blev derfor besluttet
at foranstalte en Folke-Udgave af Norges gamle Historie i en
nye, men dog gammeldags jævn og fyndig Oversættelse ; det
egenlige Arbeide overdrages til en Islænder, og jeg lovede, saa
godt jeg kunde, at fordanske de ypperste Vers. Siden blev hele
Arbeidet mig overdraget; men nu indtraf den politiske Skils
misse; tilfældige Omstændigheder gjorde, at jeg maatte troe,
Selskabet aldeles havde glemt dette Foretagende, og aldrig
kunde jeg heller underkastet min frie Virksomhed de Betingel
ser, man i Christiania fandt for godt at foreskrive. Arbeidet
havde jeg imidlertid fattet inderlig Kiærlighed til; jeg saae i
Haabet velsignede Virkninger af Fædrenes oplivede Ihukom
melse, og besluttede at oversætte baade Dannemarks og Norges
Old-Krøniker, dersom Folk kunde enes om,, ved et frivilligt
Sammenskud, at bekoste Udgaven. Desaarsag udgav jeg 1815
Prøver af begge Krønikerne i en nye Oversættelse, med en Ind
bydelse, til Sammenskud, fra Selskabet for Nordens Oldskrif
ter. Prøverne vandt Bifald, og mangen enkelt Mand og Unger
svend gav sin Skiærv med Glæde ; men det var for det Meste
Folk, der havde Meer i Hjertet end mellem Hænderne, og da
det her syndes mig upassende at anraabe den Kongelige Gav
mildhed, vilde Foretagendet sandsynligviis strandet, dersom
ikke Hans Høihed Prinds ChristianFrederik havde i Fyens
literaire Selskab med Varme talt de gamle Krønikers Sag. Fyens
betydelige Bidrag gjorde nu for saavidt Udslaget, at vi fattede
Mod til at begynde, og Sagen gik nu blot i Langdrag ved Van
skelighederne, som mødte os fra de Bogtrykkeriers Side, til
hvilke vi fandt det rimeligst at henvende sig. Endelig over
vandtes dog ogsaa disse Vanskeligheder, og Trykningen be
gyndte med Nyaaret 1818; men det synes at være som en sat
Ret, at i Dannemark skal ingen Ting ret kunne lykkes, uden
Kongen tåger Selv en kraftig Haand i med; af mange Grunde
burde jeg ikke af Sammenskuddet beregne mig noget Honorar,
og dog var det soleklart, at en fattig Mand uden Levebrød, der
alt havde anvendt megen Tid og Flid paa Arbeidet, umuelig
kunde, hvad der nu var nødvendigt, lægge alt Andet tilside, og
dog leve uden Understøttelse. Ved Paaske-Tider saae jeg mig
da nødt til at søge Majestæten paa Haand, og hvad saa end
Efter-Slægten vil dømme om mit Arbeide, om Freder i k den
Sjettes Kongelige Varme for en Sag, Høisamme troede, var en
Grundtvigs udv. Skrifter. IV. 17Q 12
1 to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
