Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
174
historisk Folke-Sag, skal Stemmerne blandt ædle, ægte Danne
mænd og Normænd vist aldrig blive deelte.
For Efter-Slægtens Domstol nedlægger jeg her Begyndelsen
af mit Arbeide, og der maa det tale for sig selv; men et Par Ord
nødes jeg til for den nærværende Slægt at tale om en Deel der
af: om Versene nemlig, som findes her fordanskede.
Det blev mig nemlig, da Prøverne kom ud, gjort til en Brøde,
at have fordansket de gamle islandske Vers, omtrent paa samme
Maade, som jeg her har fulgt, og man sagde, det var ingen Over
sættelse, men en Forvanskning og Forbytning, jeg tog mig for.
Det nytter ikke herom at tvistes med Folk, der have et ganske
andet Begreb om Poesie og poetiske Oversættelser end jeg, og
rolig overlader jeg det til Efter-Slægten at dømme os imellem ;
det nytter saameget mindre, som jeg her maa gientage, hvad
jeg, foran Prøverne, meldte, at mangt et Vers er mig dunkelt,
saa det er ingen Sag at giøre mig Spørgsmaal, jeg ei kan be
svare. Det Nemmeste havde nu vist nok været, kun at over
sætte de Vers, jeg fuldelig forstod; men deels vilde man ligefuldt
paastaaet, jeg forvanskede dem, ved at forandre Udtrykkene,
udmale de Billeder, ellers kun Oldgrandskere fattede o. s. v.,
deels vilde man i Norge sikkerlig meent, det var af Magelighed
eller Partiskhed, at jeg oversprang saamange af Snorros Vers,
men ingen af Saxos, og endelig saae jeg, at Snorros Bog vilde
tabe Meget af sin Eiendommelighed, naar den ikke, ved Siden
af sin klare, lette Prosa, havde et Billede af sine tunge, dunkle
Vers. Disse Hensyn har bevæget mig til at fordanske alle Ver
sene, saa godt jeg kunde, uagtet jeg mangen Gang, naar jeg hele
Dage piinde mig med nogle faae Linier, maatte giøre Vold paa
mig selv for at vedblive et saa utaknemmeligt Arbeide. At jeg
af den nærværende Slægt faaer Skam til Takke, er høistrime
ligt; men jeg venter heller ikke Andet, og trøster mig ved, at
der, med Guds Hjelp, komme Dage efter disse, da man vil
skiønne paa, at jeg brød Isen, gjorde med al Anstrængelse
det første Skridt til at fordanske de gamle norske Skjaldes Vers
som Vers i deres eget forklarede Billed-Sprog. At det
første Skridt er her som allevegne langt fra Maalet, behøver
Ingen at lære mig ; men kan man lære mig at komme det nær
mere, skal jeg takke oprigtig baade paa Skjaldenes og egne
Vegne. Den lærde Islænder John Olavsøns Arbeide har
Professor P. E. Muller tilbudt og laant mig med en Beredvil
lighed, der maa glæde mig dobbelt, da denne agtværdige Viden
skabsmand er saa misfornøiet med min Behandling af Versene;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
