Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortale.
Det er vist nok ikke rimeligt, at dette Rim vil tækkes Mange,
eller engang læses af synderlig Andre, end min Rim-Stavs gamle
Venner, hos hvem det vist ingen Fortale behøver, da det for
dem heeligjennem selv er en saadan, ja, er ret egenlig en glad
og kjærlig Fortale til den Rim-Krønike, om man saa vil, jeg nu
føler mig stemt til at skrive. Imidlertid, hvem der nuomstunder
ei vil være aldeles haabløs, maa vænne sig til at haabe det
Urimelige, haabe, hvad kun ved Mirakler kan skee, og sande
lig, er det Skjaldene, som finde sig mest skabte og skikkede til
at fatte og nære urimelige Haab, da er det øiensynlig ogsaa de
danske Forfattere, der ret inderlig maae ønske at kunne dele
dem ; thi selv det Haab at finde Læsere, som dog ingen Skri
bent, der er værd at nævne, kan undvære, selv det hører nu i
Danmark til de mest urimelige! Altsaa takker jeg Gud, som
for alle mine andre urimelige Haab om Danmark og Norge, saa
ogsaa for det, at disse Blade, trods al rimelig Formodning, ei
blot skal finde mange, men selv mange velvillige Læsere, hvem
Grund-Tonen tækkes, om end Meget falder dem dunkelt, og vel
Endeel urimelig sært! Uden dette Haab kunde jeg neppe ud
givet, hvad jeg af min Fattigdom selv maa bekoste, og uden det
kunde jeg umuelig følt, hvad Rimet stræber at udtrykke, og
hvad jeg dog er mig bevidst at have følt, saa levende, at jeg,
alle mine Dage, og visselig, jeg troer, evindelig, maa regne de
velsignede Timer, i hvilke det store, gjenfødte, Haab om Nor
den oprandt i mit Hjerte, for de glædeligste, jeg har nydt paa
Jorden. Derfor, uagtet det ingenlunde er rimeligt, at Andre,
end hvem der kjender og ynder min forrige Bane, enten kan
eller vil forstaae det Ord, hvormed jeg her begynder en ny, og,
uagtet det er ligesaa urimeligt, at Nogen, for at kunne dele mine
glade Morgen-Følelser, vil gaae tilbage, lytte til min Aften-Sang,
239 16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
