Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyaars-Morgen
240
og bryde Hovedet med mine Natte-Tanker, kort sagt, gjennem
gaae min gamle Bane med mig i de glemte Bøger; desuagtet
haaber jeg dog dristig begge Dele, det skal man ogsaa see af
denne Fortale, hvor jeg, ved, saa kort og tydeligt som mueligt,
at give et Omrids af min Bane, har det urimelige Haab, at sætte
selv dem, det Enkelte ei kan blive klart, istand til dog i det
Hele at dele mit Syn og min Glæde !
Da jeg, nu snart for tyve Aar siden, betraadte Skribenternes
tornede Bane, var det Nordens Myt her, disse stærke, gaade
fulde Drømme om Kampen, det Ædle, det Heltelige hos Menne
sket, gjennem alle Tider, maa føre med det Slette, i Egenkjær
hed og Selvklogskab Forstenede, kort sagt, de gamle histo
risk-poetiske Drømme om den Kamp, jeg ogsaa af egen
Erfaring kjendte, dem var det, som greeb og henrev mig, saa
at, skjøndt jeg med det Samme fik Syn paa Christendommens
mageløse Herlighed, var det dog kun Asa-Livet, betragtet som
et Nord-Lys, der mindede om Tidens Fødsel og spaaede om
dens Fylde, kun det, som begeistrede mig.
Dette mitDrømme-Livharafprægetsig i al min Skrift før 1811,
ligesaavel i minAfhandling om Religion og Liturgi og minDimis-
Prædiken, som i min Mythologie og mine Optrin af Nordens
Kæmpe-Liv; men nu vendte Bladet sig; thi jeg blev Præst,
aabenbar ei for at finde Leve-Brød, som jeg netop derved kom
længere fra, og i Grunden ei engang for at staae min gamle Fa
der bi, skjøndt det visselig var mit Ønske, men ret egenlig, fordi
jeg vaagnede: vaagnede først af den Drøm, at man, i saa anti
christelig en Tid, kunde troe paa Christus, og dog forholde Kir
ken sin Tunge, og vaagnede derpaa tillige af den dybere Drøm,
at man kan trøste sig ved Christus, uden i Aand og Sandhed at
høre ham, og ham alene, til. Den første Opvaagnelse drev mig,
fra Edda og Abildgaarden, til Bibelen og Kirken, den anden,
som maatte være smertelig, havde nær drevet mig fra Alt til
Fortvivlelse ; men, Gud skee Lov! det skedte ikke, og jeg blev
da Præst, med det alvorlige Forsæt, at opoffre Alt, hvad et Men
neske, med Guds Hjelp, kan, for at afvæbne Kirkens Fiender,
og vække Nordens Folk af den dybe Sjæle-Søvn paa Afgrun
dens Bredd, hvori de øiensynlig var som døde og begravede.
Dette er klarlig den Axel, hvorom Tanke-Hjulet dreier sig i al
min Skrift, fra Fortalen til Nyaars-Nat og Optrinene af
Norners og Asers Kamp, som danne Overgangen, til mine
Kvædlinger og Bibelske Prædikener, ved hvis Udgivelse
jeg ikke blot udtrykkelig erklærede, men viiste, at min Mund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
