Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Valdemar og hans Mænd
350
Og voved Marken at beholde,
Fordi det plumpe Ord var drøit,
Fordi Critik i Aften-Blade
Sig ei med Tosser kan indlade,
Der føle ei de fine Smæk,
Og fatte ei det Objective,
Men kalde, naar de vil giendrive,
Critikens Blomst en Vinter- Giæk!
Og slige Barbariets Dage
Dem vil man føre nu tilbage !
Ja, vil det sandelig, ifald man kan,
Det mærkes godt, paa Fleer end Ingemann,
Saa det er ikke Tid at sove,
For hvem der har for Konsten Sands ;
Skal den ei uddøe her til Lands,
Vi maae en Dyst med Fienden vove !
Ja, vi har ingen Tid at spilde,
Thi hvad der har den grove Bonde-Smag,
Det æder om sig, Dag for Dag,
Saa det er alt kanskee for silde !
Dog, Mod i Bryst! hvad siger jeg?
Ved alle Hegle-Mestere, dog nei !
For silde kiækt at tale Konstens Sag
Og slaae paa alle Bønder-Skjalde Vrag?
Nei, nei, for silde kan det maaskee være
Til Liv at holde i den fine Smag,
Men ei for silde til at døe med Ære
Og falde classisk for den gode Sag! 1
Der er en vis Fornøielse ved Livet,
Det kan ei nægtes, som ved Folke-Sang ;
Men vi, som det med Konst blev givet,
At skue dybere i Form og Rang,
Vi maa dog ikke have lært omsonst,
At i det Dødeerden største Konst!
Det Levende, trods Lyst og Gammen,
Dog aldrig hænger rigtig sammen,
Thi, som Kong Volmær og hans Mænd,
Det let kan skilles ad igien;
Hvad derimod er koldt og stivt,
1 Hermed ender første Slykke i Skilderiet for d. 16. November.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
