Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Valdemar og hans Mænd
351
Det sankes kan med Konst i Panden,
Saa det staaer fast som Bogstav-Skrift,
Og løber aldrig fra hinanden !
Det er det Dødes første Dyd,
At det er plastisk, som en Støtte,
Har tabt den Flygtighed, som, trods al Fryd,
Er i et Konst-Værk dog til ingen Nytte;
Hvad siger jeg, til største Skade,
Saa selv sig vende Bogens Blade,
Da dog hver Bog, for bundet kiøbt,
Figurlig talt, som godt indbundet,
Maa være heel, som den var støbt,
Saa intet Blad er let udfundet !
Det Levende er, for det Andet,
Fra Konstens Side reent forbandet,
Er det end kiønt, saa er dog Formen
Bestandig langt fra Normen;
Her er en Barm for trang,
Hist er en Taa for lang,
Her gaber Munden lidt,
Hist mangler Colorit;
Ja, alt det Levende er saa fortegnet,
At ingen Mund det har opregnet;
Dog er Kong Valdemar et Speil,
Hvori man seer de fleste Feil,
Thi hele Digtet er en Vrimmel
Af Syndere mod Konstens Love,
Som, trodsende paa Livet, vove
At løbe Storm mod Konstens Himmel !
Ja, Haarene sig reise maa
Paa hvert et Hoved, vel forvaret,
Ved Synet af de Blokke raa,
I hvilke her er Liv indfaret,
Thi Konstens Rige deres Sang
Kun truer høit med Undergang !
O, Jette-Trods mod alle Former,
Hvordan fik du dog Liv og Aand 1
En Galler-Hær mod Delphi stormer,
Som Lynild i en Barne-Haand,
Og Bjerget, hvor Apol nu bygger,
Ak, det har ingen Klippe-Stykker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
