Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om gudelige Forsamlinger
369
jeg dog ikke undlade at betragte Sagen fra den anden Side, og
spørge: hvad Statsklogskab i denne Henseende maatte raade
en Øvrighed, som troede, at de gudelig Forsamlinger ved
Straffe-Love kunde hemmes, og hvad enten jeg betragter
Sagen i Almindelighed, eller under de nærværende Omstæn
digheder, kan jeg ikke skiønne rettere, end at den statskloge
Øvrighed, langt fra at hade og frygte, maatte ynde og lykøn
ske sig med alle de gudelige Forsamlinger, som,- i Christen
heden, med mindste Føie kan kaldes saa. Herom vil man
nu vist nok, i Almindelighed, ei være nær saa enig med mig,
som man nødes til at være det om den første Betragtning;
men det behøves ikke heller, da det Første, i Politiken, maa
gjøre Udslaget, og jeg tør dog haabe, man, efterat have hørt
mig, ligesaa rolig, som jeg taler, ei skal kunne kalde min Me
ning ugrundet.
Jeg mener nemlig, Øvrigheden gjorde vel i, at betragte en
hver gudelig Forsamling, den ei selv har foranlediget, som e n
selskabelig Forlystelse, hvori Endeel af Folket søger sin
Opmuntring og Vederkvægelse, medens Andre søge deres ved
Skue-Spil, Kort-Spil, Strænge-Leg, Giæste-Bud, eller hvad Andet
Menneskens Børn kan forlystes ved at nyde i Fællesskab, og,
uden nu at tale nogen Forlystelse for nær, tør man dog vel paa
staae, der er ingen af dem, ved hvis almindelige Udbredelse
Staten vover mindre og kan vente at vinde mere, end af Sam
lingerne til fælles Opbyggelse. At der ogsaa ved dem kan fore
gaae Uordener, ja, at de endog, naar en sværmende Aand be
hersker dem, kan give Anledning til Forbrydelser, hvem vil
nægte det, og hvor kan det anderledes være, da jo alt Saadant
i Verden er, som det bruges til; men kan Nogen virkelig for
Alvor paastaae, at selv de anstændigste Forlystelser kan tænkes
almindelige, uden at der foregik nogen Uorden, og uden at der
i slette Gemytter foranlediges onde Tanker og Forsætter, eller
maa man ikke dog tilstaae, at mellem alle Selskaber give de
gudelige mindst Anledning til Ondt. Og hvad siger nu ikke
Erfaringen, den lille og den store, den daglige og den histo
riske? Maa den ikke sige: det er vel et stort Spørgsmaal, om
de Fleste, der saaledes sætte deres Glæde i gudelige Forsamlin
ger, derved blive bedre Mennesker, men der er intet Spørgsmaal
om, at de, i det Mindste for en Tid, blive bedre Borgere, og til
bagegive Staten en Deel af de Kræfter, som ved de støiende
Glæder og de sædvanlige Forlystelser bortødsles. Den Alvor
lighed og udvortes Ærbarhed, den Modbydelighed for Verdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
