Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om gudelige Forsamlinger
368
og begynde med det Spørgsmaal, om det er rimeligt, at Sta
ten, hvis den ansaae de gudelige Forsamlinger for skadelige,
ved Straffelove kunde gjøre dem sjeldnere og mindre skadelige;
thi maatte dette Spørgsmaal, som jeg troer, besvares med Nei,
da maa Øvrigheden finde, det nytter slet ikke, Alt hvad man
opregner om en Tings Skadelighed, det nu engang er umueligt
at hæmme, og som man derfor kun, ved aarvaagent Opsyn,
maa stræbe at giøre saa taalelig, som mueligt. Adspørge vi nu
Erfaringen, som ene kan lære os, hvad rimeligt er, da veed
vi, at lige fra Christendommens første Dage indtil de Haugi
ske Bevægelser i Norge, har ethvert Forsøg af den verdslige
Øvrighed paa, med Magt, at undertrykke Yttringerne af et
vaagnende religiøst Element ei blot været frugtesløst, men øien
synlig bidraget til at forstærke og udbrede det, hvad der natur
ligviis altid blev til største Skade for den Stat, der satte sig selv
i fiendtligt Forhold til den Tro, der altid flytter Bierge. Jeg
mener derfor virkelig, at om ogsaa Øvrigheden troede sig lige
saa fuldelig overbeviist om Skadeligheden af de gudelige For
samlinger udenfor Kirken, som den er det om Skadeligheden
af Kroe-Gang med Drik og Spil, med Svir og Sværm, saa
maatte den dog svare de kirkelige Zeloter, som den svarer de
moralske : kan I forvandle Statens Borgere, saa de blive bedre,
skal det være os inderlig kiært, og at arbeide derpaa er eders
Kald og Pligt ; men vi maae nødvendig tåge Menneskene, som
de ere, og lade den Steen ligge, vi ei kan løfte, og derfor ei vil
spilde Statens Kræfter paa at flytte. Saaledes troer jeg, Øvrig
hedens Viisdom maatte afvæbne Allarmisterne, endog naar den
selv ansaae Hang til gudelige Forsamlinger for lige saa stor
en Pestilentse, som herskende Lyst til at fordrive sin Tid og
fordærve sig selv i Kroer og Kipper; ja, var det endog mue
ligt, hvad dog vel Ingen vil paastaae, at de gudelige Forsam
linger maatte være en fornuftig Øvrighed vederstyggeligere
end de meest ugudelige, saa maatte Klogskab dog vel fra
raade at forkynde et Element aaben Feide, som, hvad det
saa ellers er, unægtelig har viist sig at være det stærkeste
af alle dem, der giærede i Menneske-Samfundet, saa at selv i
den frivoleste Tid og i den letsindigste Kreds, en Napoleon
maatte bekiende sin Afmagt til at tvinge dette Elements Be
vægelser!
Dog, skiøndt jeg troer, denne Betragtning maatte være Nok
til at vise, en Stat langt heller skulde formilde end skiærpe sin
Lovgivning i Henseende til gudelige Forsamlinger, kan og vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
