Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om gudelige Forsamlinger
371
understøtte ved Love, det vil man udentvivl indrømme. Og
naar da nu, paa en Tid, da alle statskloge Folk maa grue for
den Svækkelse og indvortes Opløsning, den Mangel paa Ærlig
hed og Ærbarhed, den Jagt efter Vinding og Nydelse, de koste,
hvad de vil, den Misfornøielse med det Nærværende og fortviv
lede Betragtning af det Tilkommende, som kun er alt for øien
synlige, naar paa en saadan Tid det vaagnende religjøse Ele
ment, som, efter alle Tiders Erfaring, ene kan bringe Menne
ske-Livet i en taalelig Lige-Vægt, naar det, siger jeg, ei finder
sig tilfredsstillet, maaskee end ikke tiltalt i Kirken, hvad
skulde da vel Staten ønske, naar det ogsaa blot kom derpaa
an: enten at dette kraftige, for Staten saa velgjørende Element
skulde hendøe igjen, eller søge sin Næring, hvor det kan finde
den! Var den Danske Regjering for 100 Aar siden saa erfarings
klog, at den ei vilde bekæmpe de gudelige Forsamlinger, uagtet
de dengang let kunde synes unødvendige, ja, vel endog skade
lige, sikkert vil den da, besjælet af samme landsfaderlige Mild
hed, nu betragte dem i et end gunstigere Lys, da levende Reli
gjøsitet er vort aabenbare Savn, og da det umuelig kan være
andet, end at det religjøse Element, som oplivede vore Fædre,
naar det vaagner, maa mangensteds finde sig fremmed i Kirken.
Det være nemlig godt eller ondt, glædeligt eller sørgeligt, saa er
det vist, at Theologien, og den deraf udgaaende Kirke-
Tj en este, har i det sidste Aarhundrede lidt en Forandring,
saa stor, at hvem der har gammeldags Christendom, vanskelig
kan finde sig opbygget men lettelig forarget deraf. Under denne
Forandring tabde Kirken aabenbar næsten sin hele Indflydelse
paa Folket, og det saa meget nødvendigere, som det kolde og
tvungne Bog-Sprog, der nu i Kirken blev det herskende, var for
Almuen hardtad saa godt som Latin, og hvor kan det nu andet
være, naar gammeldags luthersk Christendom vaagner hos
Folket, end at de smertelig maae opdage, hvilken himmelhøi
Forskjel der, baade i Materie og Form, er mellem Luthers og
de nu almindelige Prædikener! Herved opstaaer, med den
strængeste Nødvendighed , Trang til gudelige Forsamlinger
udenfor Kirken, og saadanne Surrogater, for en gammeldags
luthersk Kirke, ere, efter Alt, hvad jeg veed, defyenske gude
lige Forsamlinger, hvor Luthers Postil for det Meste fører
Ordet. At der nu, paa denne Maade, saare let kan opkomme
en übehagelig Spænding mellem en Præst og en Deel af hans
Sogne-Folk, er begribeligt nok; men aldrig kan den vist nok
have værre, for Staten skadeligere Følger, end naar Præ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
