Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om gudelige Forsamlinger
372
sten, blot ved at erklære sine Sogne-Folk for Kjætt ere og
Fanatikerfe], kan faae dem tiltalte og afstraffede som saa
danne; thi hvad maatte dog ikke Almuen tænke,naar den var sig
bevidst kun at have øst sin Christendom og Opbyggelse af den
Danske Bibel, af Luthers og andre berømte Læreres Skrifter,
og hørde sig derfor kaldt en fanatisk Sect! Sandelig, er det
i Almindelighed klogt at skaane de gudelige Forsamlinger, da
skjønner jeg ikke rettere, end at her, hvor Talen synes at være
om de religjøse Grund-Sætninger, Statens Love selv hel
lige, og om Forsamlinger, man efter Lovene umuelig kan paa
tale, uden at kløve Formaliteter, her kan intet Spørgsmaal være
om, hvilket Partie den verdslige Øvrighed vil tåge, saasnart
Sagen bliver upartisk fremstilt og behørig oplyst. Dette har
imidlertid sin store Vanskelighed paa en Tid, da de lærde Theo
loger saa ganske have slaaet Haanden af den gammeldags lu
therske Christendom og Andagt, at neppe de, end sige da Mæng
den af deres Discipler, kjende den igjen, og kalde derfor lettelig
de t en for Staten farlig Fanatisme, som dog kun er et Glimt
af, hvad vore Fædre, med Luther, kaldte christelig Tro og ret
Forstand, og hvis velgjørende Virkninger den danske Stat har,
igjennem Aarhundreder, for godt erfaret til at finde det farligt.
At nu Amtmænd og Herreds-Fogeder skulde, bedre end Præ
sterne, forstaae at skille gammeldansk Christendom fra Fana
tisme, kan man hverken vente, eller med Billighed forlange, og
saaledes kan det lettelig skee, at Regjeringen bestandig hører
kun den ene Part, som, deels ved sin egen Indvikling i Sagen,
deels af Mangel paa ret kirkehistorisk Kundskab og Indsigt,
nødvendig maa betragte de gudelige Forsamlinger i et urigtigt
Lys. Denne Betragtning er det, som har bevæget mig til at
gribe Pennen i denne Sag, og med al muelig Upartiskhed frem
stille den i sin sande Sammenhæng, og jeg vil gjøre det offenlig,
for at Andre kan sætte til, hvad de synes, her fattes, og mod
sige, hvad de troe, er urigtigt; thi er det mig i nogen Ting blot
om det Rette, det K loge ste og det Bedste at gjøre, da maa
det nødvendig være her, hvor jeg taler til Forsvar for Noget,
jeg selv i Grunden slet ikke ynder, men maa, som Menneske,
ønske mildt behandlet, og, som Historiker, anbefale til Statens
gunstige Opmærksomhed.
Om det virkelig er mit Alvor, at jeg i Grunden ikke ynder de
gudelige Forsamlinger, Menig-Mand selv anstiller, og hvis Ho
ved-Hensigt er indbyrdes Opbyggelse, det kan vist nok være
Staten ligegyldigt, da det ikke er min Mening, men mine Grun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
