Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædiken, den 31. Juli 1825
388
Brød, hvo som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo som
troer paa mig, skal aldrig tørste, hvo som drikker af Våndet,
jeg vil give, skal ikke tørste evindelig, thi Våndet, jeg giver ham,
skal blive en Kilde i ham, som springer til et evigt Liv. Dette
er Lignelsen, som Apostelen fremstiller, ei til Øiens-Lyst, men
til Formaning og Advarsel, i det han lægger os paa Hjerte, at
det gamle Guds Folk, som Herren beviste saamegen Naade,
frelste med en høi Arm af Fiendens Haand, og opholdt paa
underlige Maader, gik dog for Største-Delen glip ad Hans Velbe
hag, og kom ikke til Hans Hvile, kom ikke til Landet, Gud
lovede Abraham, Han havde ikke Behagelighed til de Fleste af
dem, thi de bleve nedslagne i Ørken, og Grunden, siger han i
Dagens Epistel, var den, at de toge Guds Naade forgiæves, deres
Hjerte var ikke trofast mod Gud, de sloge tilbage som en falsk
Bue. Ja, siger han, ogsaa deri skal vi see os i Speil, og ei have
Lyst til det Onde, som de havde Lyst, men skye deres Afguds-
Dyrkelse, Horerie, Formastelse og Trodsighed, at det skal ei
gaae os, som det gik dem, at Guds Naade og alle Hans under
lige Gierninger skal ikke være spildte paa os, som de jo er, naar
vi ei blive Ham behagelige, thi Livet er i Hans Velbehag, Hvi
len, den store Hvile er kun dem beredt, hvis Hjerte er trofast
mod Ham, hvis Fødder vige fra det Onde, hvis Lyst er at giøre
Hans Villie, hvis Hug staaer til Hans Helligdom, hvis Bor
gerskab er i Himlen, og som taalmodige vente paa Hans
Salighed!
Sandelig, her fattes ei Anledning til store Betragtninger for
os, der end ere paa Veien, vandre i Ørken, hvor vi hvert Øie
blik fristes til at vende om i Hjertet til Ægyptens Kiød-Gryder,
til Verdens Lystighed, som sætter sig ned at æde og drikke og
staaer op at lege, og kalder det med Rette sin Guds-Dyrkelse,
fordi dens Bug er dens Gud, Øiens-Lyst, Kiøds-Lyst og Over
daadighed dens Himmel !
Allerede derfor kan vi, som Christne, aldrig tænke, det er
overflødigt at agte paa Apostelens Formaning: bliver ikke Af
guds-Dyrkere, som Nogle af Hine ; thi vi veed, at alt Hjertets
Utroskab mod Herren, al Kiærlighed til det, som ikke er af
Faderen, men afVerden, det er i Hans Øine, som seer paa Hjer
tet, Afguderie; vi veed, der dandses om Guld-Kalven, hvergang
Hjertet fryder sig over Mammon, og hvergang det søger sin
Glæde i kiødelig Vellyst, vi veed, det er Afvigelse fra Herren,
hvergang vor Lyst er ikke til Hans Lov, men til at vandre vore
egne Veie ! O, derfor, Chr. V., lad os ikke være Afgudsdyrkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
