Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædiken, den 31. Juli 1825
389
men tjene vor Gud, uden Svig, følge vor Frelser og Ledsager
uden Knur, paa den tornede, den trange, men dog ønskelige
Vei, Han haver banet os giennem Ørken til de Levendes Land,
det Land med Melk og Honning, med Alt, hvad Aanden kalder
lifligt, hvad Hjertet kalder sødt, og hvad Engle-Tunger, ja, hvad
Ordet, som er Gud, hvad den Eenbaarne selv kalder saligt !
Lad os det, lad os, som de, der ere døde for Synden og oprei
ste med Christo, vandre i et nyt Levnet, dyrkende ivrig i Tro
og Haab og Kiærlighed den eneste sande Gud, Fader, Søn og
Hellig-Aand, som vi i Da ab en gienfødtes til at kiende og be
kiende, og som vi iNadveren beredes til at skue, Ansigt til
Ansigt; da kan vi rolig høre paa Verdens Spot, rolig, med sunde
og sindige Ord giendrive dens bespottelige Tale, hvormed den
sigter os for Afguds-Dyrkelse, sigter os stærkere, jo mere uop
løselig vi knytte os til ham, i hvem det behagede Faderen, at al
Guddoms-Fylde skulde legemlig boe, og som derfor haver vid
net, at kun giennem Ham gaaer Veien til Faderen, kun giennem
Ham, som er selv den levende Vei, den lysende Sandhed, det
sande, det evige Liv!
Ja, christne Venner! ere vi i Sandhed opreiste med Christo,
saa Hjertet kun har Øie paa de Ting heroventil, hvor Christus
sidder ved Guds høire Haand, da kan vi rolig høre paa Fien
dens gamle, bespottelige Løgn, at det er Afguds-Dyrkelse, naar
vi bøie Knæ i Navnet, som er over alle Navne, og tilbedende
bekiende, at Jesus Christus er vor Herre, til Gud Faders Ære;
men dog siger Apostelen i Dagens Epistel : hvo som staaer, see
vel til, at han ikke falder, og sandelig, det er en Formaning, vi
aldrig maae glemme, aldrig kan glemme, uden at snuble, og
sandelig, er der nogen Deel af Herrens Menighed, der især
trænger til at see sig for, da er det os, til hvem, efter Textens
Ord, ret aabenbar Verdens sidste Tider ere komne. Ja, vi maae
vel sige, at os er en Fristelse paakommet meer end menneske
lig, skiøndt ikke over den Formue, Gud giver, ei anderledes,
end at Gud baade kan og vil giøre en Udgang paa Fristelsen,
som vi kan taale; ja, Fristeren gik mægtig, gik blændende, som
en Lysets Engel, over Jorderige, og hans Tjenere vare som Ret
færdigheds Tjenere, falske Apostler og svigefulde Arbeidere,
som forvandlede sig til Christi Apostler, og Kirken vaklede paa
sin Grundvold, saa Herrens Menighed maa bekiende med
Asaph: der fattedes lidet i, at mine Fødder bøiede af Veien,
hardtad Intet i, at mine Trin vare afgledne. Hvad Apostelen
Peder prophetisk forkyndte : der skal være falske Lærere iblandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
