Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædiken, den 31. Juli 1825
390
eder, som derhos skal indføre fordærvelige Secter, og nægte
den Herre, som dem kiøbde, og Mange skal efterfølge deres
Fordærvelighed, formedelst hvilke Sandhedens Vei skal bespot
tes, det er øiensynlig skedt i vore Fædres og i vore Dage, da det
hardtad over al Christenheden udraabdes for Afguderie at til
bede Jesum Christum, som Gud med Faderen af Evighed. Vist
nok er den Beskyldning ikke ny, nei, den er tvertimod saa gam
mel som den christelige Kirkes Troes-Bekiendelse, saa gam
mel som Verdens aabenbare Fiendskab mod Herren ; thi lige
som Jøderne sagde til Ham: vi stene dig ikke for dine gode
Gierninger, men fordi du, som er et Menneske, giør dig selv til
Guds Søn, kalder Gud din egen Fader og giør dig Gud Hg ! saa
ledes er det ogsaa det gamle Skrig af Kirkens Fiender, af Jøder,
Tyrker og Hedninger, at de Christne, som grove Afguds-Dyr
kere, tilbede et Menneske, og det et Menneske, der døde som en
Misdæder paa Korset, og om hvem de løgnagtig sige, at Han
opstod igien fra de Døde, opfoer til Himmelen, sidder ved Gud
Faders høire Haand og skal derfra igien komme, at dømme
Levende og Døde! Nei, sandelig, det er ei nyt, for hvem der
veed, hvad Herren maatte lide, fordi han kom, ei i sit eget Navn
til Dom, men i sin Faders Navn til Frelse og Forsoning, for
hvem der veed, hvad Christi Kirke og Menighed har maattet
høre, bære og lide, naar Fienderne larmede og Haderne løftede
Hovedet, sigende : kommer og lader os udslette dem til ikke at
være et Folk, at Israels, ja, at Christi Navn skal ikke mere ihu-
Ps.i2okommes; thi sandelig, Kirken maa klage med Psalmisten: vee
mig, at jeg var fremmed hos Mesech og haver boet blandt Ke
dars Pauluner, længe boede min Sjæl hos den, som hader Fred,
jeg er fredsommelig, men saasnart jeg taler, da gribe de til
Vaaben, da fare de i Harnisk. Saa var det, Venner, alle Dage,
saasnart Christi Kirke og Menighed tale d e, opløftede sin Røst
til at bekiende sin Tro og sit Haab, det salige Haab til Guds og
Frelserens Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse, da havde den
Fiender paa Halsen, som spottede, som stormede, som rasede
imod den. Det er da ikke Nyt, men det var nyt, at de, der næg
tede den Herre, som dem kiøbde, at de, der kaldte det Afguderie
at tilbede Jesum Christum som sand Gud med Faderen, at de
vilde kaldes Christne, at de vilde føre Ordet i den Kirke, de
forhaanede, den Kirke, de bestormede, at de turde paastaae, det
var ei blot afgudisk, men ogsaa uchristeligt at tilbede og paa
kalde Jesum Christum, at de turde paastaae, det streed mod
Jesu Christi egen Lærdom, mod den sande Christendom, at de,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
