Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkens Gienmæle
403
hele den historisk-christelige Kirke. Hertil anfører Prof. strax
den naive Grund, >at den catholske Kirke hviler ene paa det
historiske Fundament, men at den protestantiske Kirke
lære hverken staaer eller falder ved historiske Vid
nesbyrd,« og heraf er det da klart, at i Henseende til Prote
stantismen vil Prof., ved Hjelp af Ordets grændseløse Übe
stemthed, narres med sine Læsere, og aldeles forvirre Sagen, i
det han forsætlig sammenblander sine egne og Andres Menin
ger om, hvordan man burde have protesteret, med Ud
viklingen af, hvorledes den Lutherske, den Zvingliske,
den Calvinske Menighed virkelig, i sine Lærdoms-Bekien
delser (Symboler) og Lærebøger, har protesteret mod Pave
dommets Misbrug, uden derved paa nogen Maade at ville, som
Prof. Clausen, løsrive sig fra den eneste sande, almindelig
(catholsk) christelige Kirke, som ene hviler paa det historiske
Fundament, maa nødvendig staae og falde medHistoriens
Vidnesbyrd. Anseer virkelig Prof. en saadan Fremgangs-
Maade for ærlig, da trænger han høit til at faae mere Lys i sine
moralske Begreber, og troer han at kunne forsvare den, da er
han aldeles uvidende om Tanke-Lovene, eller Tænkningens
uforanderlige Principer; thi enten maa det jo være, eller ikke
være den bekiendte kirkelige Protestantisme, han taler om,
og er det den, da maa han, ligesaavel i Henseende til Lær
dommen, udelukkende holde sig til det almindelig Ant agne
og Bekiendte, som i Henseende til Forfatning og Ritus;
men er det ikke den bekiendte Protestantisme, men kun
hans egen og hans gode Venners, han taler om, da skal han
ligesaavel holde sig fra den historiske Protestantismes Ritual
og Kirkeret, som fra dens Lærdom, da han ellers stræber at
indsmugle en fremmed Lære under Præste-Kjolen, eller at paa
byde Kirken og Menigheden hans Protestantisme, skiøndt de
have vedkiendt sig en ganske anden. Var det ikke saa, hvi har
han da ikke indført sit liturgiske Forslag i Bogen selv, som en
Underretning om den protestantiske Kirkes Ritus, eller kan
Prof.’s private Meninger om, hvordan den augsburgske Confes
sion burde forandres, være mere end Forslag, kan Forf.’s
Dristighed virkelig giøre dem til, hvad de ikke er: vor Menig
heds Lærdoml Det nytter derfor slet ikke, Alt, hvad Forf.
snakker, frem og tilbage (S. 303—35) om, hvilken Modsætning
han vil have mellem Catholicismens og Protestantismens Sym
boler; thi dermed siger han jo kun, hvordan den protestantiske
Kirke skal være, som han vil giøre den Ære at være Medlem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
