Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkens Gienmæle
409
anden. En Kirke dannede sig i Christi Navn; i den skulde
Christus vedblive at tale til sine Bekiendere; fra den skulde
den christelige Tro, som besjælende Princip, udstrømme i alle
jordiske Forhold. Det er altsaa den christelige Kirkes
Væsen, at virke i Christi Aand, til samme Maal, paa samme
Maade, som det guddommelige Forbillede virkede paa Jorden.
Som det Organ, ved hvilket Christi Plan skal i Tiden realise
res, maa Kirken paa det Inderligste slutte sig til ham, og, saa
vidt mueligt er, giøre sig hans Virksomhed egen ; densVirken
er altsaa desto fuldkomnere, jo mindre activ den er, jo
mindre den udgaaer fra Kirken som selvstændigt Samfund, dens
Væsen skal være forberedende, middelbar, og indskrænke sig
til at bane Veien for den Kraft, der virker i Christi Lære, og
som i sig selv maa være tilstrækkelig, saafremt den er fra Gud,
og af Gud understøttet. «
Det koster mig vist nok Overvindelse at afskrive Prof.’s
Vrævl, men hvem vilde ellers troet mig, naar jeg havde sagt
Dem, at, efter hans Paastand, var det den christelige Kirkes
Væsen at være saa lidet activ, saa ørkesløs som mueligt, at han
slet intet Eiendommeligt vilde finde i den, uden en død Mands
Aand, paa hvis Kraft i Læren den skulde stole, men hvis Lære
den maatte lade godt Folk selv giætte sig til.
Det Sidste staaer vel ikke udtrykkelig her, ligger kun i Kir
kens Ørkesløshed, men naar vi spørge Prof., hvor man da
finder den Christi Lære, som er fra Gud, understøttet af ham,
med en Kraft, som giør Kirkens Activitet ei blot overflødig, men
skadelig, da maa vi naturligviis søge Svaret i Prof.’s Beskri
velse over hans protestantiske Kirke, som han med rund
Haand tildeler alle den christelige Kirkes Prædicater, og hvad
vi der finde, skal jeg ærlig stræbe at meddele Læseren.
Efterat Prof. nemlig har ledsaget Catholicismen, og der
ved, efter hans Forklaring, den historisk-christelige,
altsaa den eneste ægte christelige Kirke til sit Hvilested, fører
han (S. 298) noget Splinternyt paa Bane, som han behager at
kalde slet hen den protestantiske (Modsigelsens) Kirke.
Denne skal, efter Prof.’s Beretning, der bedst maa kiende, hvad
der kun er til i hans egen Indbildning, vel gaae ud fra samme
dogmatiske Punct som den catholske (historisk-christelige), fra
Troen paa Aabenbaringen i Christus, men divergerer strax uden
for denne Punct, og skielner (S. 299) med critisk Strenghed
mellem det skrevne Ord og det mundtlig overleverede.
Vistnok maa det indrømmes (S. 301), at Christendommen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
