Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
Tro var vore Fædres Eet og Alt, og den forkastes nu alminde
lig, deels som en blind og ufornuftig, og deels som en farlig,
menneskefiendsk og fordærvelig Overtro, saa det er aldeles vist,
at var vore Fædres Christendom den Sande, da er vore Dages
den Falske, og omvendt; thi Antagelsen og Forskydelsen, Op
høielsen og Fordømmelsen, Forsvaret og Bestridelsen af vore
Fædres Tro paa Christum, som den eneste Vei til Salighed, kan
umuelig være Eet og det Samme, da det Ene bestemt udelukker
det Andet.
Naar det nu er blevet os klart, at der er et svælgende Dyb
imellem, hvad Luther, og Fædrene med ham, kaldte Christen
dom, og hvad de Skriftkloge nu sædvanlig kalde saa, da maa
ethvert Menneske, hvem det er om Sandhed til Salighed at
giøre, alvorlig bekymres for at vide, hvem der dog har Ret, og
hvilken Christendom der er den sande! Vist nok er dette
Spørgsmaal blevet kvalt i Fødselen hos Mange, ved den Tanke,
at det omtrent kan være det Samme, hvilken Christendom, den
Gamle eller den Ny, der er den sande, ægte Christendom, naar
vi kun veed, hvilken der er den bedste, den fornuftigste og for
svarligste, og de Skriftkloge have ret med Flid søgt at giøre
denne Tanke almindelig, og derved neddysse det dem saare
übehagelige Spørgsmaal om deres ChristendomsÆgthed; men
det Spørgsmaal bør dog aabenbar ikke neddysses, men besva
res for Alle saa klart som mueligt; thi deels kan ingen sand
hedskiærlig Mand have Lyst til at hedde Christen, dersom
Christendom i Grunden er Løgn, og deels har dog Mange i
Christenheden en, tildeels nedarvet, stærk Formodning om, at
den ægte Christendom er Sandhed, og den Uægte altsaa natur
ligviis Løgn. Naar man nu desuden veed, hvad der dog neppe
kan være Nogen af os aldeles übekiendt, at denne Formodning
om den ægte Christendoms Sandhed er saa velgrundet, som
nogen Formodning kan være, grundet nemlig paa et troværdigt
Vidnesbyrd giennem mange Aarhundreder om Christendom
mens mageløs velgiørende, guddommelige Indflydelse paa Men
neskene, naar man veed det, og hører, at den ny Christendoms
Forkyndere selv beraabe sig paa dette Erfaringens store Vid
nesbyrd til Christendommens Fordeel, da seer man let, det er
et saare vigtigt Spørgsmaal, hvilken Christendom, den Ny
eller den Gamle, der er den ægte, og at enhver Skriftklog, der
søger at neddysse eller indvikle dette Spørgsmaal, maa i det
Mindste have Mistanke om, at det ikke hænger ganske rigtig
sammen med hans Christendoms Ægthed.
Grundtvigs udv. Skrifter. IV. .. _ 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
