- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
446

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om den sande Christendom
446
Men er det ikke dog selv for lærde Folk vanskeligt, og for
Ulærde aldeles umuligt at komme til Vished om, hvilken saa
kaldt Christendom der er den ægte !
Det paastaaer vist nok vore Theologer nu sædvanlig, men
vore Fædres Theologer paastod med Luther det Modsatte,
paastod, det var den letteste Ting af Verden for enhver, som
kun alvorlig vilde, at komme til Vished om, hvad der var ægte
Christendom, og Saameget er i det Mindste soleklart, at var det
virkelig umueligt for de 99 af 100 i Christenheden at kiende
den ægte Christendom fra den Falske, da var Christendommen
heller ingen Guddommelig Aabenbaring om Salighedens Vei;
thi hos Gud er ingen Persons-Anseelse, en Bonde-Sjæl maa nød
vendig være ligesaa dyrebar i Hans Øine som en Professor-
Sjæl, og gav Han da en Aabenbaring, kunde det umuelig være
Hans Villie, at de Ulærde skulde i Blinde troe som et Guds
Ord, hvad det behagede de Lærde at give dette Navn. Paa
Grund heraf var det, at Luther og vore Fædre paastod, at de
ingenlunde var forpligtede til at antage for Christendom og
Guds Ord, hvad Paver, Præster og Professorer udgav der
for, men havde baade Ret og Forpligtelse til, efter Evne, selv
at undersøge Sagen, og de loe kun ad Papisternes Forsikkring,
at Bibelen var den farligste af alle Bøger, naar den kom i
Ulærdes og Uindviedes Hænder, da den umuelig kunde for
staaes ret af Læg-Mand, og skulde forklares saaledes, at den
stemmede overeens med Pavens ufeilbare Lærdom. Vore Dages
Skriftkloge er i dette Stykke, som i Flere, sædvanlig ægte Papi
ster; thi vel tillade de Menig-Mand at læse Bibelen, da den nu
engang, som dog Endeel af dem beklage, er kommet i Alles
Hænder, men de indskiærpe med al Flid, at Lægmand umuelig
kan forstaae Bibelen, da den umuelig kan forstaaes uden ved
dyb Indsigt i Grund-Sprogene, i det østerlandske Billed-Sprog
og i den vesterlandske Philosophie o.s.v. o.s.v. o. s.v. Hvem
der nu imidlertid mangler al denne Lærdom eller Noget deraf,
og det er unægtelig Tilfældet endog med mange Præster, og
som dog føler Lyst og Trang til at vide, hvilken Christendom
der er den ægte, vil sikkert ligesaalidt som Fædrene ved slige
Ophævelser lade sig afskrække fra at læse det Ny Testamente
paa Moders-Maalet, og han vil da snart finde, at hvad der end
muelig kan være at udsætte paa Fædrenes Christendom, saa er
den dog, uden Sammenligning, ægte mod den, der nuomstunder
sædvanlig udraabes derfor.
Naar vi læse det Ny Testamente, da see vi nemlig strax, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free