Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
458
med ham, ligesom han er Eet med Faderen, dernæst at de,
trods Jesu Ord, Intet vil vide af hans Selv-Opoffrelse
som vor Saligheds Grand og Vilkaar, og endelig at de enten
ikke mene eller ikke vide, hvad de selv sige, thi hvad er mo
ralsk Eenhed, dersom derved ikke af Flere skabes een
moralsk Person, og er vi een moralsk Person med
Frelseren, da er jo hans Moralitet vores og vores igien hans,
og man mener dog vel aldrig, at en saadan moralsk Eenhed
kan finde Sted hos væsenlig forskiellige Personer, eller ska
bes mellem Jes u s og os, uden ved giensidig Selv-Fornægtelse
i Tro og Kiærlighed. Enten er altsaa den ny Christendoms
Herolder i Grunden enige med vore lutherske Fædre, saa det
er kun visse übi beiske Udtryk, der støde dem, og da maae
de endelig holde op at kalde Fædrenes Christendom Overtro,
og udskiælde deres ligetroende Børa for Obskuranter, Mystiker
og Fanatikere, eller ogsaa er det Jesu Ord og Lærdom, de
trodse og forkaste, Jesus Christus selv, de i og med os og
vore Fædre tillægge Overtro, Obskurantisme, cras Mysticisme
og rasende Fanatisme, men i saa Fald er det jo dog hverken
sømmeligt, eller kan være dem behageligt at bære Navn efter
en saadan uoplyst Sværmer og fanatisk Mystiker.
Saaledes see vi da, at i Artikelen om Christo, som dog nød
vendig maa være Christendommens Grund-Artikel, i den lærde
vore lutherske Fædre aldeles overeenstemmende med Jesu
Chr i sti egne Ord i det Ny Testamente, og Protestanterne mod
den AugsburgskeConfession er følgelig ogsaa Protestanter
mod den evangeliske Historie, og mod Christi Ord deri, saa
hos dem kan umuelig en betænksom Læser af det Ny Testa
mente søge Christendommen, hvis denne, som de selv paastaae,
skal være Christi, i det Ny Testamente os overantvordede Lær
dom. Nu paastod Morten Luther, og vore Fædre med ham,
at hvem der først var paa det Rene med Artikelen om Christo:
hans Person, hans Ærende, og hans Forhold til sin troende
Menighed, stod ikke synderlig Fare for at feile i Begrebet om,
hvad Mere der hørde til Christendommen, fordi hele Christen
dommen var indbefattet og indsluttet i denne sin Grund-Artikel.
Herimod protesterede nu vist nok de Pavelige, fordi de fandt,
som sandt var, at der i Artikelen om Christo ei stod et Ord om
Paven og om alle de Himmel-Breve og gode Gierninger, han
havde at bortskiænke, sælge og uddele; men Luther havde dog
unægtelig Ret i, at naar man spurgde om Christendom, da
spurgde man ikke omPavedom, og at vilde Nogen giælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
