Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
459
for Christi Statholder paa Jorden, da maatte han fremvise sin
Fuldmagt, undertegnet af Christo selv, og maatte endda hver
ken tåge fra eller lægge til, hvad Christus havde erklæret for
Sandhed til Salighed, men kun oplyse og stadfæste det, da der
Intet kan tages fra Christi Lærdom, uden at giøre den til Løgn,
og Intet lægges til, uden at erklære hans, det evige Livs, Ord
enten for ufuldstændigt eller for utilstrækkeligt, hvad der igien
er det Samme som at sige, det ikke er et evigt Livs Ord,
eller at det evige Liv ei er os Nok. Saaledes protestere vore
skrifikloge Rationalister eller Fornuft-Tilbedere ogsaa imod
Artikelen om Christo, som Christendommens Hoved-Sum, fordi
der i den ikke tales et Ord om deres gode Fornuft, alt det Lys,
den af sig selv skal kunne tænde i de guddommelige Ting, og
alle de Dyder og Helte-Gierninger, den af sig selv skal kunne
øve, og derved erhverve al muelig Lyksalighed, og det er gan
ske sandt, at derom taler Christus og Evangelisterne ikke eet
Ord ; men vi have unægtelig Ret, og, som Christne, Kald til at
svare dem, at netop derfor hører deres Fornuft-Oplysning,
Dyder og Helte-Gierninger, hvor guddommeligt end alt Dette
maatte være, slet ikke til Christendommen, og at vi ligesaalidt
kan erkiende deres Fornuft, som Paven i Rom, for Christi Stat
holder, med mindre de fremvise en Fuldmagt, undertegnet af
Christus selv, og holde sig strængt til Christi, som det evige
Livs Ord, hvorfra, naar det er, hvad det kaldes, ligesaalidt
Noget maa tages, som dertil kan være Noget at lægge \
Naar vi giennemgaae vore lutherske Fædres Christendom,
hvortil, som man veed, den Augsburgske Confessjon er
en ligesaa ypperlig som uundværlig Haandbog, da finde vi, med
Grund-Artikelen om Jesus Christus, da især tre mærkelige
Hoved-Sætninger, nemlig: om Tre- Enig he den, om Re tfær
diggjørelsenogomNaade-Midlerne,somtilsammenereen
Pestilents for vore rationalistiskeTheologer, og erklæres af dem
for ligesaa uchristelige og übibelske som ufornuftige.
I denne Paastand kan der nu vist nok ligge langt mere Sandhed,
end de selvkloge Herrer drømme om ; thi er Logos, som man
jo paastaaer, den guddommelige Fornuft, og er Jesus
Christus, som Evangeliet vidner, Logos, da er det aabenbar
høistfornuftigt at troe Jesus, som den guddommelige Fornuft,
paa Hans Ord; og grunde altsaa hine Sætninger sig paa Hans
1 Her slutter førsle Stykke i Januarheftet 1826.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
