Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
468
det ikke aldeles i sin Orden, at ligesom Retfærdige ei trænge til
Omvendelse, saa trænge de, der tilbørlig elske Gud og Næsten,
ei heller til nogen Frelser, saa det er kun Spørgsmaalet, om der
findes saadanne Folk i Verden, hvad Jesus imidlertid benæg
ter! Er det ikke ligeledes i sin Orden, at naar kun de, som
troe paaJesum, blive salige, de Vantroe da ikke blive det,
hvormeget de saa end raabe: Herre, Herre! Mester! Dydens
Mønster ! eller skulde det virkelig være fornuftig sluttet, at fordi
Jesus siger, det ikke er Nok til Salighed at give ham Herre-
Navn, derfor kan man, efter Jesu egne Ord, ogsaa blive salig,
uden at erkiende ham for Herre, og det uagtet han siger: I
kalde mig Herre, og I tale vel, thi det er jeg! Er det endelig
ei ganske i sin Orden, at de, som ved Troen blive Eet med Søn
nen, nødvendig maae giøre Faderens Villie, naar Faderen og
Sønnen ere Eet, og siger ikke Jesus, det er Guds Gierning,
at man troer paa ham, og Faderens Villie, at hver den, som
seer Sønnen og troer paa ham, skal have det evige Liv! (Joh.
6. 13).
Men siger ikke dog Jesus udtrykkelig, at han, som Menne
skens Søn, der haver al Dom, vil paa den yderste Dag kalde
dem til det evige Liv, som have bespiset den Hungrige, klædt
den Nøgne, trøstet den Syge, og i det Hele øvet Kiærlighed, og
kun henvise dem til den evige Ild, som ei have gjort Barmhier
tighed, saa her er slet ikke Tale om Troen?
Dette er sædvanlig Slutningen, hvormed Herrens Fiender
triumpherende vil gjøre hans klare Lærdom om Troen til Løgn ;
men hvor langt det er fra at lykkes, indseer man let, naar man
blot med Agtsomhed læser den Beskrivelse af Dommen (Matth.
25.), hvorpaa Fienderne beraabe sig; thi deels skildrer Jesus
sig netop her som den alvidende Verdens-Dommer, der skal
aabenbares i Herlighed, fulgt af Engle-Skaren, og maa da nød
vendig forudsætte, at de, han skal frikiende, maa erkiende hans
guddommelige Ret dertil, deels er det jo Faarene, han vil fri
kiende, altsaa dem, der have hørt hans Røst og fulgt ham, som
den gode Hyrde, der satte Livet til for dem (Joh. 10), og ende
lig priser han dem kun salige, fordi de mættede, klædte, be
søgde, trøstede ham i hans Brødre, og det er jo soleklart, at
førend man kan ansee nogen for Eet med Jesus, maa man
troe paa hans guddommelige Samfund med sine Troende, lige
som det følger af sig selv, at naar Alle paa hiin Dag skal kalde
ham Herre, maae de, han skal prise, giøre det af Hjertet, hvad
jo dog var umueligt, naar de ikke troede, han var Herren til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
