Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
483
fra denne Verdens Fyrste, og Overflyttelse i Guds elskelige Søns
Rige! Nu derimod see vi klart, at Jesu Død, og det Døden
paa Korset, ganske rigtig, som Fædrene med Luther troede
og lærde, skal staae for alle Christne, som den Begivenhed,
hvortil Synderes Frelse og Saliggjørelse eruopløselig knyttet.
Hvor nær det derfor laae Apostelen paa Hjerte, at de Christne
ei oversaae Jesu Døds Kraft og Virkning, sees udentvivl
allerbedst af hans Anmærkning til, hvad Caiphas sagde : det er
os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, at ikke hele Fol
ket skal fordærves; thi herved anmærker Johannes (Joh. 11):
dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det Aars Ypper
ste-Præst, spaa cd e han, at Jesus skulde døeforFolket,
og ikke alene for Folket, men han skulde og samle til een Hob
de Guds Børn, som vare adspredte. Dog er hans Apostel-Brev
i denne Henseende ei mindre klart for opladte Øjne; thi naar
han der vidner (1 Joh. 1), at Jesu Christi, Guds Søns Blod
renser os af al Synd, og (1 Joh. 2) at han er blevet en Forsoning
for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den hele
Verdens, da see Christne strax deraf, at det, efter Apostelens
Vidnesbyrd, er ved sin Selv-Opoffrelse i Døden, at Jesus bort
tog vore Synder, og hans Navn blev kraftigt til at skjænke dem,
som troede derpaa, deres Synders Forladelse (1 Joh. 2-3). Er
det nu saa, da kan der ingen Tvivi være om, at Forsoningen,
som skedte ved Jesu Død paa Korset, var Sønnens Hoved-
Ærende paa Jorden, men Apostelen siger da ogsaa udtrykkelig,
at han er aabenbaret, paa det han skulde borttage vore Syn
der, og for at afskaffe Djævelens Gjerninger, hvad der, som vi
hørde, efter Jesu og hans Apostels Ord, ene skedte ved
Døden paa Korset.
At Sønnen væsenlig er Eet med Faderen, og at de Troende
ligeledes skal i Sandhed blive Eet med Sønnen, maa vist nok
nødvendig være den Apostels Overbeviisning, som uden al
Anmærkning har overantvordetosJesu udtrykkelige Ord herom,
og som i sit Evangeliums Begyndelse saa høitidelig erklærer
Jesus Christus for Gud med Faderen, og Livets Kilde; men
han vidner da ogsaa udtrykkelig, at hvo som nægter Sønnen,
haver heller ikke Faderen, men hvo som bekjender Sønnen,
haver ogsaa Faderen; Gud haver givet os det evige Liv, og dette
Liv er i Hans Søn, saa, hvo som haver Sønnen, haver Livet,
hvo som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet (1 Joh. 2-5).
I Henseende til den Hellig-A and, har man vel meent, at
naar man kunde undgaae Sproget: der ere Tre, som vidne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
