Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
502
Noget, alle Folk, paa Geistligheden nær, maatte bede Gud
bevare dem fra ; men paa denne Vei at overbevise Andre end
dem, der allerede ere Christne, og altsaa ei behøve det, om at
Fædrenes Christendom var den eneste ægte, det vilde neppe
lykkes, og dog findes der udentvivl i vore Dage Mangfoldige,
der, uden christelig Tro, dog have saa megen Ærbødighed for
den, at de antog den, naar det blev dem klart, hvad de maatte
lade gjælde, naar de ei vilde være Christendommens erklærede
Fiender 1.
Er det os nu umueligt, paa den lærd-videnskabelige o: den
philologiske og philosophiske Vei, at overbevise Menigheden
om, at Luthers Lærdom er Christi Lærdom, er det os lige
saa umueligt paa denne Vei at bevise for Læg-Mand vor Chri
stendoms Ægthed, som det er os let at bevise om det, Mod
standerne kalde Christendom, at det er idel Gjøglerie og Selv-
Modsigelse, da maa det vel for et Øieblik synes, som vi enten
maatte opgive Haabet om igjen at christne Folket, eller aldeles
forlade den videnskabelige Vei, og vælge den populære, practi
ske, moralske, eller hvad man vil kalde den Vei, hvorpaa man
ikke gaacr ud fra den udvortes, men fra den indvortes Erfaring,
ei fra Christendommen som Noget, der kræver Tro, men fra
Mennesket, som trænger til Christendom, og igjen mindre fra
Hovedets Trang til Oplysning, end fra Hjertets Trang til Bero
ligelse, til et uforkrænkeligt Haab og en evig Trøst.
Der er unægtelig Meget, som tilraader udelukkende at gaae
denne Vei, hvor man synes at kunne undgaae alle de Anstøds-
Stene, Christendommens nyere Fiender have opdynget paa den
ældgamle Saligheds-Vei, og hvorpaa man synes at maatte komme
allersikkerst til Maalet; thi er Christendommen guddommelig
Sandhed, maa den jo nødvendig paa det Allernøiagtigste være
afpasset efter hele Menneskehedens Trang, mindre altsaa
efter den særskildte Trang, der findes hos enkelte opvakte Ho
veder eller lærelystne Sjæle, end efter den, alle Mennesker have
tilfælles, som unægtelig er Trang til Samvittigheds-Fred, og til
Trøst over al Jordens Møie, altsaa fornemmelig over den Op
løsning til Jord og den Døds-Bitterhed, der nødvendig maa staae
for hver levende Bevidsthed, som det Sørgeligste af alt Sørgeligt.
Vilde man herimod indvende, at paa denne Maade blev ingen
Christen, uden hvem der følde Trangen til den Guds Fred, og
det evige Liv, som er os skjænket i Christo Jesu, og at dog
1 Det følgende har i 2. Udg. Overskriften: Den troede og bekiendte Christendom,
niedens første Del af Afhandlingen dér har Overskriften: Den boglige Christendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
