Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
503
Mangfoldige slet ikke føle denne Trang, da var Svaret let; thi det
gav Herren selv, da Han sagde : ei de Sunde, men kun de Syge
har Læge behov; kommer til mig, allel, som bekymres og ere
betyngede, eder vil jeg give Hvile! Hvem der altsaa ikke føler
Trangen til en Frelser, og til et guddommeligt Naadens Ord og
Fredens Evangelium, skal vi aldrig stræbe at overbevise om
Christendommens Sandhed, da det enten maa være reent for
gjæves, eftersom Christendommen forudsætter denne Trang,
eller dog aldeles unyttigt, da Christendommen er aldeles übrug
bar, hvor Trangen, paa hvilken den vil raade Bod, ei findes.
Aldrig maatte da Christi Kirke sørge over, at de gik den forbi,
som ingen Trang følde til dens Velsignelse, thi paa dem var den
dog alle Dage spildt; men heller maatte den fryde sig ved, kun
at finde dem i sit Skjød, der følde deres Trang til det evige Livs
Ord, og skjønnede paa den Lykke at have fundet hos Jesus Chri
stus, hvad man i den hele vide Verden kun forgjæves vilde søge !
Saaledes synes da vi, som have troet og kjendt, at Jesus er
Ch ris tus, den levende Guds Søn, vi, som have erfaret, at hvad
Sjælen i sine helligste Øieblikke begjærede, hvad Hjertet i sin
dybeste Grund sukkede efter: Rolighed under Livets Storme,
Lys over Dødens Mørke, og aandelig Magt over Kjødets Lyster,
at alt dette søgde vi forgjæves i os selv, forgjæves hos Verdens
vise Mestere, men fandt det Altsammen hos den Jesus Chri
stus, vore Fædre tilbad som Verdens guddommelige Frelser,
fandt det Altsammen i oprigtig Tro paa det Guds Ord, vore
Fædre kaldte saa, i levende Tilegnelse af den Christendom, de
Ryggesløse bespotte, og de fleste Skrift-Kloge nuomstunder for
agteogforskyde;detsynes,somvi,der tale kun, fordi vi troe,
kunde, i Henseende til Menigheden, og i det Hele, til Menne
skeheden, være nogenledes ligegyldige ved det gruelige Ord-Spil,
man driver med de hellige Navne: Christus og Christen
dom, og ved den latterlige Møie, man gjør sig for at bevise, at
Ingen veed, hvad der egenlig staar i den Bog, paa hvis Ord
man beraaber sig ; det kan synes, men er dog ingenlunde saa.
Sandt er det vist nok, urokkelig sandt, at hvem der ikke, over
beviist af sin Samvittighed om sin naturlige Fordærvelse, og
Afmagt til det Gode, og inderlig rørt af Lysten til evig at leve og
see gode Dage, hvem der ikke saaledes føler sin Trang til vir
kelig Synds-Forladelse, Gjenfødelse, og Himmel-Brev paa det
evige Liv, han bliver i Grunden, i Aand og Sandhed, aldrig
Christen,om man end paa det Soleklareste kunde bevise ham,
at Gud bogstavelig med sin egen Finger havde skrevet hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
