Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
529
lig hermed kun bevise, at man virkelig ansaae alle christelige
Præster for de mageløse Kjød-Hoveder, man udskreg dem for,
og saaledes betragtet er Beviset unægtelig saa mesterligt, at vi
kun svagt efterligne det, ved, til Gjengjæld, at byde Modstan
derne følgende Beviis for deres Fornufts Løgnagtighed : Christus
er unægtelig Sandhed, det nægter den modsatte Fornuft, som gjør
sig selv dertil, altsaa nægter Fornuften en unægtelig Sandhed !
Vil man altsaa med Fornuften kuldkaste Christi Kirke, maa
man aabenbar allerførst see at komme paa Spor efter Fornuf
tens usporlige Gaade : Fornuft, og sige os ret klart, hvad den i
Grunden er; thi er den en for det naturlige Menneske unægtelig
Sandhed, maa den nødvendig lade sig udtrykke tusinde Gange
klarere end nogen overnaturlig Sandhed, og i alt Fald er det
unægteligt, at hvad der vil gjælde for evig Sandhed, skal enten
gjøre saa store og aabenbar guddommelige Jærtegn, at det bli
ver troværdigt, eller saa klart (at) bevise sin Ret dertil, at man ei
kan nægte den, uden med det Samme at bekræfJe den. Hermed
har det nu vist nok langt Udseende, da de, der vil bestride vor
Tro med den rene Fornuft, endnu ikke har kunnet blive enige
om, hvad de egenlig forstaae ved Fornuften, men kun om, at
den i Grunden erenUbegribelighed, altsaa unægtelig ikke
Gjenstand for klar Erkjendelse, men kun for Tro og Tvivl, lige
som den guddommelige Sandhed, vi i Christo Jesu troende til
bede, kun med den mærkelige Forskjel, at hiin Fornuft skal
ikke blot være en naturlig Sandhed, som intet naturligt
Menneske begriber, tro-værdig uden alle Jærtegn, men være No
get sig selv übegribeligt, der dog indslutter alle muelige
Begreber i sig, skal, skjøndt sig selv übekjendt, være Grunden
til al muelig Sandheds Erkjendelse, hvoraf vi med fuldeste Ret
slutte, at den Fornuft, man beskriver saaledes, er et Intet i
Verden, et blot forgudet, sig selv modsigende Hjerne-Spind, alt
saa hverken meer eller mindre end en A fgud, hvis Strid mod
vor Tro, langt fra endog kun at gjøre den mistænkelig, meget
mere vækker grundet Formodning om, at det maa være Sand
heds Tro, da det ligger i Sagens Natur, hvad Erfaring ogsaa
stadfester, at alt Afguderie maa være indbyrdes forligeligt, men
rase mod den sande Gudsdyrkelse, der intet mueligt Afguderie
kan lade gjælde, fordi Sandheden kun er een, og maatte for
nægte sig selv, ved al indrømme, at noget Modsat, endogsaa
blot muelig, kunde være Sandhed. Vil man nu sige, at jeg og
saa med denne Protest mod en vis Fornuft, der skal inde
holde lutter naturlig og unægtelig Sandhed, som hverken lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
