Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
552
gang, at vaskes, og at sidde til Bords med hinanden, ligesaa
sædvanligt har det altid været at samles til en vis Guds-Dyr
kelse og have bestemte Ceremonier, hvori kun de maatte deel
tage, som vare høitidelig optagne i Samfundet ; ja, selv det at
at have en hellig Skrift, udmærker os vel fra de raae Folkefærd,
men ingenlunde fra Verden i det Hele. Hvad der adskiller os
fra Verden paa en for Verden kjendelig Maade, er da unægtelig
O r d e t i vore Forsamlinger, det Ord i Herrens Navn, hvormed
vi forrette Daaben og Nadveren, eller, efter vor hellige Skrift^
tiltale Menigheden, og fornemmelig det Ord, hvormed vi, i
vort eget Navn, bekjende, hvad vi troe paa, og frasige os
høitideligt alt Samfund med vor Herres og vor Troes Fiender,
som idel Djævelskab. Dette ved Daaben sammenføiede Ord
gjør os kjendelige baade for Venner og Fiender, skjøndt Troes-
Bekjendelsen er især for Vennerne, og den dertil føiede Tro
skabs-Eed, som en aandelig Krigs-Erklæring mod alt Uchriste
ligt, især for Fienderne. Da nu saaledes vort mundtligeOrd
er vort eneste Kjende-Mærke for Verden, og et Ord, naar
det ikke er alvorlig meent, er for den Talende kun et Munds-
Veir, saa er det klart, at Guds Rige, som ei bestaaer i Ord
men i Kraft, altid bliver en ligesaa hemmelig Ting som vort
Hjerte, der egentlig kun er Gud og os bekjendt; men hvem der
tåger Rigets Ord paa sine Læber og vedkjender sig dets Ind
hold, maa nødvendig af Venner og Fiender ansees for en Rigets
Indbygger, med mindre han ved Ord eller Handling klarlig
viser, at Rigets Ord er ham foragteligt, eller dog kun et tanke
løst Munds-Veir. Vor hellige Skrift gjør i sig selv ikke Skils
misse mellem os og Verden; thi som Skrift er den i sig selv
en Bog, altsaa en død Ting, der ligesaavel indvendig som ud
vendig er udsat for alle ved en Bog muelige Indvendinger, For
andringer og Fordreielser, saa den er nødvendig det store Tvi
stens Æble mellem christelige og verdslige Bog-
Lærde, som Verden godt, uden at opgive sit Had til Guds
Riges Ord, kan tilegne sig, da den jo kan paastaae, at naar man
læser rigtig, og er forsvarlig boglærd, da finder man slet ikke
Guds Riges Ord afbildet der, men netop det Modsatte. Vel kan
det synes underligt, hvi Verden skulde have Lyst til at aftrætte
os, at vor hellige Skrift stemmer overeens med vort mundtlige
Ord, eller at det er vor Herres og vore christelige Forfædres
Ord, som der findes optegnede ; men deels er det dog slet ikke
underligt, naar Bogens Christelighed bruges til Beviis for Chri
stendommens Sandhed, og deels maa det erindres, at vi virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
