Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
570
unægtelig Sandhed. Det er derfor et stort Misgreb af Fjenden,
naar han regner Christendommens Dunkelhed med til de slette
Egenskaber, som skal bevise dens Fjendskab mod Sandhed;
thi det Dunkle trænger til Forklaring, og hvad der skal bevise,
maa være soleklart, som Mathematiken prægtig lærer os,
og som man, i vore Dage, da Mathematiken, jo netop for at
skjærpe Forstanden, er blevet en almindelig Lære-Gjenstand,
skulde tænke, hver Pebling vidste. Det er imidlertid klart, at
Fjenden hidtil slet ikke har tænkt paa at give sine Beviser
for Christendommens Løgnagtighed mathematisk Strænghed,
skjøndt han har været haard nok til at fordre mathematiske
Beviser af os for, hvad der, efter Sagens historiske Natur,
ligsaalidt lod sig mathematisk bevise, som den Snee, der faldt
i Fjor, skjøndt det derfor ei er mindre sandt, at den Snee virke
lig faldt, og maatte efter Tyngdens Love falde, til den fandt
noget Tungere, eller noget Vaadere, end den var selv. Det
synes overalt, som Fjenden, der ellers, som sagt, er en stor Nar
efter mathematiske o : strængt videnskabelige, umiddelbar ind
lysende Beviser, hvor de umuelig kan gives, og derfor ei heller
maae forlanges, at han dog pludselig forsvor Mathematiken,
og blev en slet Jurist, naar han skulde indfrie sin dumdristige
Paastand, at Christendom umuelig kan være Sandhed, en
Paastand, der, naar den ikke lader sig mathematisk bevise, er
aabenbar falsk; thi Juristerne kalde rigtig nok to Eder til
strækkeligt Beviis1, og Fjenden tænker da vel, at tusinde
Eder, eller dog tusind Tylter maatte være overflødigt Be
viis, i hvilket Tilfælde Christendommens Sandhed vist nok
for længe siden var afbeviist; men jeg tør vel neppe byde mine
Læsere et Beviis for, at det Slags Beviser ligesaalidt gjælde i
Theologien, som i Mathematiken. Vist nok lægger Theologie,
saavel som Jura, megen Vægt paa ordenlig afhjemlede Vidnes
byrd; men deels indskjærpe selv Juristerne, at Ederne maae
veies vel, før de tælles, saa tusinde Eeder i een og samme Mund
maae heller regnes for een slet, end for mange gode, og Eeder
af den Sigtedes aabenbare Avinds-Mænd slet ikke høres for
Retten, og deels er det netop i Vidnesbyrd : de gyldigste, umis
tænkeligste, dyrest beseiglede Vidnesbyrd, Christendommen
har sin Styrke, saa det, Fjenden trængde til, var aabenbar et
umiddelbar indlysende, videnskabelig strængt o : mathematisk
Beviis for, at, trods alle sine Vidnesbyrd, maatte Christendom
men dog være Løgn, da den umuelig kunde være Sandhed, og
da der beviislig mellem Sandhed og Løgn er ingen Middel-Vei,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
