Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
572
Løb, vilde afløse den, ikke i Kampen, men i Æren for de Seire,
den havde vundet, med den ældgamle Christendom, som Fjen
den aldrig glemmer, selv naar den, som nys, er nær ved at
glemmes af sine Venner og Bekjendere; med denne gamle,
mageløs seilivede Christendom, der har overlevet saa mangfol
dige nye Christendomme, og snart, Gud skee Lov! den Aller
nyeste, med den er det ikke saa let at blive færdig; thi Nav
net, som hist var Alt, er her kun det Mindste, hvad man blandt
Andet kan see deraf, at Fjenden ypperlig har vidst at finde den
under alle de forskjellige Navne, hvorover vore Theologer dog
nær havde glemt, hvad der var christeligt. Hvor nemlig Fjen
den fandt den christelige Tro, der angreb han Christen
dommen, uden at bryde sig om, enten Theologerne kaldte den
Tro catholsk eller luthersk eller reformeert, og deri gjorde
Fjenden unægtelig Ret; thi det var ikke Navnet, som mange af
hans bedste Venner havde baaret, men Troen, som i Tidens
Løb gjorde ham Livet surt, og surest i Grunden, da han ikke
kaldte denTroes Bekjendere Christne, men Galilæer og
Nazaræer og Fanatiker. Uagtet vi derfor har en naturlig
Forkjærlighed for det Døbe-Navn, vi selv har været med at
give os, og som bestandig minder os om, hvem der er vor
Herre, saa nødes vi dog til atindrømme Fjenden, at her, hvor
Spørgsmaalet er, om vor Tro kan være Sandheds Tro eller ikke,
gjør vort Navn kun lidt til Sagen ; men det er allerede en god
Ting, at vi er kj endelige, selv naar man gjør os vort Navn,
vor Funt, vort Alter, vor Prædike-Stol, vor hellige Skrift, vort
hele kirkelige Levnets-Løb stridigt, at vi endda er kj endelige
paa vor Troes-Bekj endelse, som naturligviis Ingen kan
gjøre os stridig, uden venlig at kappes med os i frimodig, leven
de Bekjendelse af den Tro, vi kalde vores, men ingenlunde
misunder Nogen, da vi tvertimod inderlig ønske at dele den
ligesaavel med vore arrigste Fjender, som ved vore fortroeligste
Venner !
Dette, at den gamle Christendom beviislig er Noget i sig selv,
kj endelig fra alt Andet, dette, siger jeg, er allerede en væsen
lig Fordeel ; thi i Aandens Verden er det alle Dage langt bedre
at være Noget, hvad det saa end er, end Intet at være, da et
aandeligt Intet altid er Tomhed i Grunden, om det end, som
høitravende Ord uden Mening, har det grundigste Skin, og den
rigeste Over-Flade. Var nemlig Christendommen, der, i Tidens
Løb, ikke blot har modsat sig Islamismen, som en falsk Aaben
barings-Tro, men ogsaa alt mueligt Hedenskab, altsaa enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
