Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
581
visne Grene er de paa Egen i Mamre, paa del store abraha
mitiske Stam-Træ, hvorover Velsignelsen svævede med Engle-
Røst, og hvorunder Troen hvilede paa Forjættelsen, medens
Haabet paa Længselens Vinger gjæstede Hjertets forlorne Para
dis I Kvindens Sæd, som knuser Slangens Hoved, Abrahams
Sæd, i hvem alle Slægter skal velsignes, Spiret af Isais Stub,
og den frugtbare Kvist af hans Rod, Kongen, hvis Thrones Dage
skal være som Himlens, og hvis Sæde er hos Jehovahs høire
Haand, til alle hans Fjender ligge under hans Fodskammel,
denne med Glædens Olie salvede Konge og Præst af Melchise
deks Orden, Christus, Messias, Han, Israels Haab og Hed
ningers Længsel, Urims levende Kilde, der giver Maanen Sol-
Skin, og skaber en vidunderlig Sabbat: en syvfoldig Hvile-
Dag med syv Dages Lys, Han er, trods Apostlernes Ord,
trods Opstandelsens Vidner, ligesaa stendød for Græker, som
for Jøder, saa de kjende Ham ligelidt igjen hos os, deres
Haabs Med-Arvinger til Livet, ansee ligedan Jehovahs Tem
pel, hvor det gjenlyder af Propheters og Apostlers, de store
Jøders og Grækers, levende Ord, for et Afguds-Hus, eller dog
for en Kjætter-Bolig! De Arme! sige vi med Rette, og ønske
snart at see det Under-Værk med Israel, som LivafDøde,
Apostelen forkynder, og haabe vist, at Grækerne, som sank til
Jøderne i Graven, skal ogsaa opstaae med dem, saa den syv
tungede Menighed kan holde Gylden-Aar og Jubel-Fest med
Glæde; men vende vi Øinene mod Vesten, og til os selv, da skal
vi see, det er ei vores Skyld, at det kan skee, men kun at det
forsinkedes saa længe!
Ogsaa i Vester-Leden arbeidede nemlig Bisperne trolig paa
at frembringe den samme Kulsvier-Tro, med den derfra uadskil
lelige Tvivlraadighed hos alle Levende, og Ligegyldighed hos
de Døde, som i Østen, og der e s Skyld var det da ikke, at det
mindre lykkedes, men ene Herrens, som reiste Klosteret
ved Siden ad Kirken, og skabde Munke af Jord-Klimpe, som
heller vilde bære Korset end Bispe-Stolen, heller bære Frugt i
Troen, end skrinlægges i Kirken! I Klosteret, som en aaben
Begravelse, frelstes den levende Tro, og det dertil svarende
sande Kirke-Begreb, der rammer baade Lærd og Læg: af Klo
steret udgik de eneste ægte apostoliske Præster til Christne og
Hedninger gjennem Middel-Alderen ; af Klosteret udgik endelig
den mest apostoliske Præst vel i tretten Aarhundreder, Morten
Luther, og lukkede, som det syndes, Kloster-Porten i Bag-
Laas efter sig, men gjorde det dog egenlig ikke; feiede kun Pa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
