- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
582

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Christendommens Sandhed
582
pisteriet ud, gjorde hele Klosteret til en Kirke, hvori Seilerne
blev Stole, og som fik nye Vinduer, saa man kunde see at læse
i hans velsignede lille Catechismus, og i de mageløs storstilede
Bibler, Herren forærede ham! Evig Ære med den fromme,
djærve, høitoplyste Munk, og med det Kloster-Liv, som baade
avlede ham, og forplantedes gjennem ham i et lovligt Ægteskab
til os; men det var ikke mindre efter Luthers Dage, end før
hans Tid, Klosterets ulykkelige Skæbne bestandig at udarte;
Speners Reformations-Forsøg mislykkedes, de theologiske
Faculteter agerede Klosteret, som Bisperne havde ågeret Kir
ken, og nu havde vi været forlorne, hvis ikke Herren havde
opladt vore Øine, og viist os, at den apostoliske Kirke,
over hvis Undergang vi havde sørget, var ikke forgaaet, men
at det nu beroede paa os selv, om den skulde styrte eller staae.
Kloster-Livet forholder sig nemlig i sin Reenhed til Kirke-Livet,
som Ere mi ten til en heel christelig Menighed: hin sidder
troende over Bibelen, beder, læser, betænker sig, beder, læser
atter, og forstaaer mere og mere af den dybe Viisdom, der lig
ger skjult i Herrens Bog, findes af dem, som lede med den Hel
lig-Aand, og kaster et vidunderligt Lys paa alt det Oprindelige
i os, saa vi med Forundring opdage Brud-Stykkerne af det
Guds-Billede, hvori vi ere skabte; saa er det med den christe
lige Eremit eller Kloster-Broderen, og saa christelig kan han
være, at han, som MortenLuther, modstaaer Fristelsen til
at fordybe sig i Selv-Betragtningen, og kludre paa den gamle
Adam, mens den Nye hendøer ; men undgaaer han end denne
mystiske Snare i Ørken, og føler sin Trang til det levende
kirkelige Broderskab, glemmer han dog let, at alle Christne
hverken kan eller skal være Eremiter de sex Dage om Ugen,
kan ikke have den Skrift-Kundskab og aandelige Erfaring som
han, og trænge derfor langt anderledes til Kirken. Selv er jeg
en saadan Eremit af Augustins og Luthers Orden, og kjender
af Erfaring saavel Faren som Fordelen ved at være det, og den
Fare, man vanskeligst kan undgaae, er den Indbildning, at
Troen, hvorom de Fleste har saa letfærdige Begreber, maatte
blive, hvad den er for os, naar Folk lærde, hvad Begreb vi efter
Skriften og aandelig Erfaring gjør os om den ret levende, kjær
lige, saliggjørende Tro, hvorved vi naturligviis glemme, at Folk
ligesaa letfærdig kan eftersnakke, eller dog ligesaa koldt efter
tænke de Ord, hvormed vi udtrykke vort Kloster-Begreb, som
de eftersnakke eller eftertænke de Ord, hvormed Apostlerne
udtrykke deres Kirke-Begreb om Troen. Heri feilede Luther,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free