Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
584
indtil Dagenes Ende, den havde lukket Helvedes Porte over
Troens aabne Begravelse, og medensTroes-Bekjendelsen endnu
levede, saae vi, at det er Kirke-Skibet, som den Hellig-
Aand styrer, selv naar, som det synes, Herren sover; og, Gud
være lovet, nu ere vi frelste, saa mange som virkelig troe, at
Jesus er troværdig; thi er han det, da er nødvendig ogsaa den
Bekjendelse det, som er det eneste levende Grund-Begreb af
Troen paa Ham, det Eneste, der kan skille den ægte Christen
dom fra den Selvgjorte, og det Eneste, der kan lære baade Lærd
og Læg, hvad der er uundværligt til Salighed, hvad det er at
fortolke Skriften christelig, hvad der i Kirken er uforanderligt,
og hvad en fri Sag, og endelig, hvilke Vildfarelser der ere væsen
lige, hvilke ikke, eller hvorvidt den christelige Kjærlighed
kan og maa skjule Syndernes Mangfoldighed. Maatte vi nu
kun troende tilegne os den levende Bekjendelse, med Alt hvad
den indslutter i sig, da skulde vort christelige Liv baade snart
og klart bevise, at har Kirke-Troen været død, da er den seier
rig opstanden ! *
Naar vi i et verdsligt Riges Historie fandt, der var en Grændse-
Fæstning, som Rigets Fjender i ældre Dage uafladelig, baade
med List og Vold, men altid forgjæves, havde stræbt at bemæg
tige sig og faae nedbrudt, da maatte vi, om vi end ikke selv
havde taget Fæstningen i Øie-Syn, eller dog ei kunde begribe
dens Vigtighed, dog nødvendig slutte, at hvad der havde været
en saadan Torn i Fjendens Øine, rimeligviis var Nøglen til Ri
get. Mærkede vi nu tillige, at den samme fjendtlige Magt, der
saa ofte, fnysende men beskjæmmet, vendte denne Fæstning
Ryggen, havde i den senere Tid kun bekæmpet den med Haan-
Latter, og stræbt at indbilde hele Verden, at det var kun ved en
latterlig Feiltagelse, baade Venner og Fjender fordum havde lagt
en saa urimelig Vægt paa den usle Skade-Rede, som ikke en
gang var værd at angribe, da Rigets Indbyggere selv, naar de fik
Øinene op, maatte rive den ned, som en Skam for Landet, og
da den desuden faldt af sig selv, naar Hoved-Staden var taget;
mærkede vi det, da maatte vi være blottede for al Menneske-
Kundskab, om vi ei kjendte Ræven paa Halen, og sluttede, at
var Rigets Indbyggere kloge, eller havde de en Enevolds-Konge,
som var klogere end de, da maatte den Fæstning baade paa det
1 Her slutter tredje Stykke i Septemberhef tet 1826.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
