Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
662
I Naar Herren sagde, han havde et større Vidnesbyrd end
Johannes den Døbers, i de Gjerninger, Faderen havde givet
ham at udføre, og hvorved Faderen da selv vidnede for ham,
da tør jeg vist nok ikke afgjøre, om han nærmest havde de
Tegn for Øie, med hvilke han personlig kundgjorde sin Almagt;
men for os vilde Ordene være ørkesløse, dersom de ikke pas
sede paa hele det store Værk af Kirkens Christus, som han vel
paa sin Menneske-Bane først lagde Haand paa, men har siden
fortsat ved sin Aand, og vil ved Ham udføre til Dagenes Ende.
For os, som nu leve, er nemlig en Johannes den Dø be r, en
Pro ph et i T ib er i i Dage, et langt større Vidne end alle Mirak
lerne, blot som saadanne, og det er derfor sært, at man ikke
langt heller har beraabt sig paa Herrens Ord end paa Hans
Tegn, til Vidnesbyrd om hans Guddom ; thi at Mirakler lade
sig digte i Skokke-Tal selv af høist upoetiske Naturer, det lærer
Middel-Alderens Historie; men jo flere Taler af de Ypperste
man sammenligner med Herrens, des dybere føler man, at som
han haver intet Menneske talet, saa han maatte vel sige: vidner
jeg end om mig selv, saa er dog mit Vidnesbyrd sandi ; thi jeg
veed, hvad Ingen af eder veed, hvorafjeg kom og hvorhen
jeg gaacr. Tænke vi os nu en lyslevende Johannes den Døber,
det vil sige en dyb christelig Natur, der levende havde optaget
Fæderne-Troen og Kirke-Historien i sig, og paa hvis Tunge
den hellige Skrift blev ved Aanden et levende Ord, og et kraf
tigt Vidnesbyrd om den Korsfæstede, igjen Opstandne, tænke
vi os en saadan christelig Døber, og en saadan var netop Mor
ten Luther, da fristes vi let til at tvivle om, hvorvidt der, før
Dagenes Ende, kan sees et større Vidnesbyrd i det vel længe
fortsatte, men dog ufuldendte Værk, som Kirke-Bygningen og
Sammes Historie nødvendig maa udgjøre, naar Evangelium
skal prædikes for alle Folk, dem til et Vidnesbyrd, og naar
Maalet i alle Maader staaer ved Verdens Ende; thi Banen kan
jo ikke endes og endnu mindre overskues og beskrives, før
Maalet er naaet. Lægge vi nu hertil, at denne de christnede
Hedningers store Prophet forkyndte Christi Dag som nær for
Haanden, uden at dog enten Bekjendelsen eller Historien
havde noget synderligt Liv, da er det intet Under, at Fædrene
dvælede ved Luthers Vidnesbyrd, og forvexlede ham med de
Propheter og Apostler, hvis Tolk han var, saa de Spaadomme
1 Dette Stykke har Paategningen: Maa trykkes. IKj e benhavn s Politieret den
1 7de April 1827. P. Eberlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
