Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
663
og Mirakler, hvis Rigtighed han levende havde bevidnet,
gjaldt dem for Beviis Nok paa den Troes Guddommelighed,
han håvde prædiket; det er intet Under, men det er et mage
løst historiskJær-Tegn, at dette enkelte Vidnesbyrd endnu efter
Heltens Død i hele tre Aarhundreder kunde blive betragtet om
trent med samme Øine, og opholde den døende Tro. Dette
strider saa ganske imod Tingenes sædvanlige Gang, at netop
det Lutherske Tidsrum, trods Bekjendelsens Afmagt og Kirke-
Historiens Krykke-Gang, vidner baade høiest og klarest om
Troens Kraft og Sandhed. Det var derfor ingenlunde noget
Mis-Greb, at jeg i min Kamp for den ældgamle Tro slog Leir i
de sidste Aarhundreder; thi om man end, hvad dog er umue
ligt, kunde give de første tre Aarhundreders Kirke-Historie
samme Sikkerhed og Klarhed, som Bogtrykker-Konsten har
givet de Sidstes, saa vilde dog, naar Talen var om Vidne-Før
sel, Ephraims Efter-Samling være bedre end Abiesers Vin-
Høst.
Tør jeg end ikke haabe, at kunne gjøre alleLæsere dette ind
lysende, maa jeg dog stræbe at udvikle denne ligesaa vigtige,
som mellem Kyndige beviislige Sag, og kun foreløbig anmærke,
at hvad der hidtil har givet min lutherske Vidne-Førsel vel in
gen skjæv, men dog en skråa og dunkel Retning, var, at jeg kun
efter Følelsen henførde Vidnesbyrdet til det Grund-Christelige i
den evangelisk-lutherske Menighed, saa det lod, som jeg vilde
afvinde Historien samme Vidnesbyrd for hele den lutherske
Theologi, hvad dog aldrig var min Hensigt, uden forsaavidt
den stemmede overeens med Luthers aandelige Brug af de
siden forstenede Grund-Sætninger. Dog selv delte var et viden
skabeligt Mis-Greb, fordi Luthers levende Aand, barnlige Tro,
og store indvortes Erfaring vel gjorde hans Pukken paa Skrif
ten hardtad uskadelig, hvor man, som i vort Norden, ei kløvede
Håar, men knyttede sig kjærlig til hans Aand, men kunde dog
ikke gjøre det Krogede lige, eller det Dunkle klart, endsige da
forhindre Skrift-Grundsætningen fra at blive Basis for et aands
fortærende Bogstav-Rytteri paa Høi-Skolerne, der maatte ende
med, at man, som i den sidste Tid, reed paa sine egne Bogsta
ver lukt over Skriftens, og kaldte det den theologiske Frihed,
som Luthers Aand havde forhveryet os. Uagtet jeg derfor, nu
som før, seer det sidste Tidsrum mærkelig stadfæste den lu
therske Grund-Sætning for Skrift-Fortolkningen, skiller jeg dog
ei blot denne skarpt fra hans Tanker om Skrift-Brugen, men
skiller ligeledes Historiens Vidnesbyrd om Skriften, saavidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
