Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
664
mueligt, fra Vidnesbyrdet om Troen, da Sammenblandingen
deraf kun svækker det Ene og fordunkler Begge. Troen havde
man nemlig tilfælles i alle Tids-Rum og i alle Kirke-Sogne, men
Skriften havde det Lutherske Tids-Rum egenlig kun tilfælles
med det Ældste, og selv i disse kjendte dog de Fleste kun Lidet
til den, uden af Hørelsen, der var ligesaa forskjellig som Talen,
og desaarsag forvirrer man kun Historiens Vidnesbyrd om
Troen, naar man vil føre det til den gjennem Skriften. Hertil
kommer, at Skriften, selv med rigtige Grund-Sætninger for Dens
videnskabelig Fortolkning, dog nødvendig i en aandløs Tid
maatte behandles saa bagvendt, og anvendes saa urimelig, at
det var uforsvarligt at lade Troen lide under Theologernes Syn
der. Vist nok er de velsignede Frugter, Bibel-Læsningen des
uagtet bar, netop et stærkt Vidnesbyrd om Skriftens Guddom
melighed, men det hører ikke hid, og er desuden, saavelsom
Historiens hele umiddelbareVidne-Førsel om Skriften, egen
lig kun slaaende for Bog-Lærde.
Naar vi nu skal indsee, hvad der gjør det Lutherske Tidsrums
Vidnesbyrd om Troen saa mærkeligt, da maae vi vide, hvad
der med Folk og Riger er Verdens sædvanlige Løb, og vi Bog-
Lærde veed det jo Alle, at naar Folke-Aanden, eller den usyn
lige Kraft, som gjør et Folks naturlige Følelse og Tanke-Gang
stærk og levende, naar den engang er saagodt som uddød, da
optræder sædvanlig en Kæmpe, enten for Aanden, eller dog for
den Folke-Stilling og Stats- Indretning, som var dens Værk, og
han begeistrer gjerne i større eller mindre Grad Endeel af Fol
ket; men lykkes det ham end øiebliklig at fornye Folke-
Glandsen, er det dog kun som et Stjerne-Skud, og haver ingen
Varighed. Saaledes kjende vi alle de sidste Græker og Ro
mere, og er Britternes Arthur fabelagtig, saa er Angel-Sach
sernes Alfred, og, for at blive snart færdig, Polakkernes
Koziuzky og Schweitsernes Re ding det saameget desmin
dre; men dog vil jeg oplyse det med nordiske Exempler, som
jeg tør forudsætte, er alle ordenlige Læsere bekjendte, eller vil
dog snart blive det.
Efter en dunkel Oldtid, med store Sagn om straalende Be
drifter, har Danmark endnu under Knud den Store et glimren
de Navn, men nedsynker i det følgende Aarhundrede til en
saadan Vanmagt, at Rygboer og Pommerinker ei blot raade
paa Rigets Strømme, men husere i Landet, omtrent som de ly
ster. Da reiser Folke-Aanden sig med Valdemarerne, med
de store Tvilling-Brødre og deres Følge-Svende, men endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
