Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
672
mindst, nemlig i Danmark, fordi Vidnesbyrdet der, efter min
Følelse, vinder mere i Liv, end det taber i Glands!
Ingenlunde kan det dog hermed være min Mening, at oversee
de to forbausende Kæmpe-Værker af Troens Aand i Luther,
hans tydske Bibel nemlig og hans tyd ske Psalme-Bog; thi
hvem der har mindste Forstand paa, hvad det vil sige at skabe
et levende Bog-Sprog, hvor man har et dødt, og deri at over
sætte en ældgammel Bog fra fremmede, døde og kun lidt be
kjendte Tungemaal, hvem der har mindste Forstand paa Shgt,
maa bøie sig dybt for en Aand som Luthers, og naar man hører
ham i de lifligste Toner lovsynge den glemte Herre og hans
Helte-Gjerninger, og naar man seer ham trodse Verdens-Mag
ten og trøste sig over et pinefuldt Levnet, ja, smile over det,
ved Troen, den, som det syndes, døde eller dog forældede Tro
paa Gal il æe r en, da hører der vist meget til, ei at slaae sig for
sit Bryst, og, som Høvedsmanden under Korset, bekjende, det
maa dog nok have været Guds Søn, der, efter fjorten, femten
Aarhundreders Forløb, fik et saadant Efter-Mæle, ikke ved
Jordans Flod, men vel Elben, hvor Karl den Store reiste
Korset over Been-Husene, til et Vidnesbyrd, at det var i den
Korsfæstedes Navn og til Hans Ære, han havde slaaet Sachser,
som Bønder slaae Korn, og gjort deres gamle Kongenge til et
frankisk Hertugdom. Sandelig, det var alt store, forunderlige
Ting, at man i Middel-Alderens Dunkelhed kunde drømme
sødt ved Elben om Daaben i Jordan til et evigt Liv, og opstod
der nu efter Drømme-Tiden en klarøiet, kraftig, patriotisk Skjald
og Boglærd, da maatte han, efter al Rimelighed, snarere stræbt
at udslette end at opfriske den Tro, der havde grundet de Frem
medes Herredømme, og lænkede endnu Tydskland til det for
hadte Rom. Her sammensmelter hos Luther det personlige
Vidnesbyrd med det Kirkelige og Videnskabelige, han laande
sin Pen og sin Tunge, og vil, jo klogere man bliver paa det for
underlige Menneske-Liv, des høiere tale for den Tro, der maatte
overvinde en Kæmpe som Luther, før den ved ham kunde seire;
men man er i vore Dage saa vant til at ansee slige Mirakler for
ingen Ting, og alle poetiske Naturer for Fusentaster, som kan
blive til, hvad det skal være, og gjøre de vidunderligste Ting,
uden at den dertil hørende Kraft beviser det Mindste, man er
saa vant dertil, at det for Øieblikket neppe nytter, at beraabe
sig paa Luthers Opvækkelse, end sige da paa Christi Op-
standelsel .
Sæt derfor, det gik naturligt til, at den vidunderlige, i Kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
