Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
673
RuinerneogKloster-Cellerne begravne Tro opstodsaa lyslevende
og kraftig i Luther, for dog at tugte sin lumske Avinds-Mand,
den selvgjorte Christi Stat-Holder, og vise Verden, hvad det var
for et Liv, man havde mistet, hvad det var for en Kraft, man
trodsede, saa er det dog tvertimod alle historiske Regler, at
denne Kæmpe for det Udlevede, der ovenikjøbet henviste til en
Bogstav-Skrift, som det store guddommelige Vidne, at han
kunde begeistre Andre, end sine nærmeste Paarørende (sin
egen Folke-Stamme) for den gamle Tro, eller selv dem meer
end øiebliklig, saa naar Tydskland, ved Hjelp af Keiseren,
havde faaet en af Rom uafhængig Stats-Kirke, hvor man lod
Messen fare, Munkene gifte sig, Billederne falde, og Theologerne
trættes om Bibelen, medens man seculariserede Kirke-Godserne,
ombyttede den ny Romer-Ret med den Gamle og Legenderne
med de classiske Skrifter, da havde det alt været store Ting, og
vilde Fyrsterne i andre Lande gjort Keiseren det Mester-Stykke
efter, maatte det rimeligviis gaaet dem, som det i vore Dage gik
Joseph den Anden, der vilde efterligne Churfyrsten af Sach
sen. Nu derimod var alle de store kronede Hoveder, i Tydsk
land, Frankrig og Spanien, enten for bange eller for blinde til
at holde med Luther, selv Schweitserne sluttede sig kun halv
veis til ham, og blev ham siden værre end Paven, og knap var
Luther død, før hans tydske Venner overvældedes af Keiseren,
saa at der endnu hundrede Aar efter hans Død skulde sluttes
en Vestphalsk Fred, hvorved Luthers aandelige Legeme (Cor
pus Evangelicorum) efter en Trediveaars-Krig hævdede sig Sæde
og Stemme paa Fyrste-Bænken i Regensborg, det var alt for
urimeligt, til at det ikke skulde kundgjøre en høiere Kraft i
Luthers Tro, end han besad. Men for at dette kunde skee, maatte
da og Kongerne i Norden udbyde Leding for Luthers Tro,
hvad neppe kunde skedt i det syttende Aarhundrede, hvis den
i det Sextende kun var brugt hermde til at gjøre Guld af Kirke-
Jord, mynte Penge af vasa sacra [a: de hellige Kar], gjøre Bispe-Tien
de til Konge-Tiende og Kirke-Patroner til Kirke-Eiere. Men at
Luthers Tro i det sextende Aarhundrede havde gjort ganske an
derledes Mirakler i Norden, det er ogsaa, trods al hedensk Rime
lighed, ganske vist, og, hvem der ellers ikke vidste det, maatte
dog allerede kunne slutte det deraf, at der endnu i det nittende
Aarhundrede har været Folk hermde, som ikke blot for
ramme Alvor berømde Luthers lille Catechismus, men bekjendte
og besang endog temmelig levende den deri beskrevne Tro. Om
det Sidste, som, efter det attende Aarhundrede, er reent al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
