Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
680
hans bittre Erfaring, saavel om Haabets Upaalidelighed, som
om Jord-Livets Uværdighed til Evighedens Krone!
Medens vi derfor hos alle historisk berømte Folk, der blev
det, fordi de kundgjorde Kraft i tilsvarende Bedrift, spore i
Barndoms-Alderen Tro paa et evigt Gude-Liv, hvori Mennesket
kan blive deelagtig, saa finde vi ogsaa, at denne Tro hendøer
med Slægterne i Tidens Løb, indtil den omsider kun svæver
for dem som en Barne-Drøm, hvormed man vel et Øieblik
veemodig smilende kan lege, men som man dog, naar den tages
alvorlig, maa med bitter Spot forkaste.
Jeg veed det nok, man i det attende Aarhundrede haardnak
ket paastod, at det gik tvertimod, saa Folkene i deres Barn
dom slet ikke tænkde paa Aand og Evighed, men hævede sig
først som Oldinger til denne Høide; men Historien lader sig nu
engang ikke omgjøre, og man gjør sig kun latterlig ved at paa
staae, at Menneske-Slægten i sin Udvikling hverken har fulgt
Menneske-Naturen eller en overnaturlig Magt. At endog Ro
merne, hvis bekjendte Tænke-Maade dog vel maa frikjende
dem, om ellers nogen Kraft-Deel af Menneske-Slægten, for Hang
til Sværmeri, at endog de i deres Barndom har drømt om et
evigt Menneske-Liv, lærer Sagnet om Romuli Himmelfart; thi
de, der gjorde den Fortælling, kunde umuelig gjort den, der
som de ikke havde havt nogen Forestilling om et evigt Gude-
Liv, hvori Mennesket kunde blive deelagtig, og skulde denne
Digtning gjøre mindste Virkning paa Folket, maatte slige
Forestillinger ei blot være almindelig bekjendte, men ogsaa
antagne.
Men, man meende kanskee blot, at Folkene i Barndommen
ei kunde tænke sig noget Liv, enten for Guder eller Mennesker,
uden at gjøre sig en sandselig Forestilling derom, saa det
var først i deres videnskabelige Alder, hvis de naaede en saa
dan, de kunde hæve sig til Forestillingen om Guderne, som
rene Intelligentser, og om Menneskets Anlæg til heri at ligne
dem.
Upaatvivlelig var det saa med vore Verdslig-Vise, og deri
havde de aabenbar Ret, men ligesaa aabenbart Uret i at kalde
Evigheds-Begrebet levende, naar de tænkde Alt, hvad der
levende opfylder og bevæger Mennesket, skildt derfra, og det
gjør de jo, naar de tænke altSandseligt bort, og forstaae
ved Sandseligt ei blot det jordisk Haandgribelige, men
ogsaa al synlig Skikkelse, indvortes Følelse, og lydelig
Røst. En saadan Evighed maatte længe nok være guddomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
