Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
682
det evige Liv, der skulde være en evig magtesløs Døds-
Ka mp, vel maatte kaldes en salig Hvile.
Saaledes er da den herskende Ringeagt for det evige Liv al
deles i sin historiske Orden, men at den ikke kan gjøre uden
de tankeløseste og de ulykkeligste Mennesker ligegyldige ved
Døden, det kommer aabenbar deels af det Lystelige, Livet
selv under sin skrøbeiige og dunkle Skikkelse har, og deels af
den dybe Følelse, at hvor Livet er blevet sig bevidst, med
Længsel efter evig og fuldkommen Nydelse, der er Døden una
turlig, og turde derfor vel være forbundet med en uforgjænge
lig Bevidsthed, vel ikke som en Lykke, men som en Straf og
Plage.
I vor Tids-Alders Spot med Evigheden, Trods paa Døden,
og hemmelige Gru for begge, er der da ligesaalidt noget For
bausende, som i Grublernes atheistiske, pantheistiske, materia
listiske, og idealistiske Systemer; thi disse Alderdoms-Tegn er
os velbekjendte fra Grækenlands og Roms Historie, og er til
lige saa psychologisk forklarlige, at vi maae finde dem na
turlige.
Derimod er det forbausende, afde apokryphiske Bøger, at
see, det maa være gaaet anderledes i Palæstina; thi vel kom
mer det sikkerlig af Skade paa Øinene, naar man i Jødernes
hellige Skrift ei kan finde Spor af et evigt Livs Haab, hos dem,
der roste sig af den levende Guds Venskab, hvis Miskund
hed varer evindelig, men Vidunderet blev netop aldeles ufor
klarligt, naar man, med de nymodens Theologer, antog, at et
Folk, der i sin Ungdom end ikke drømde om et evigt Liv, dog
i sin høie Alderdom troede saa fast derpaa, at de heller vilde
døe, end fornægte den Tro, og gik i Døden med frydeligt Haab
om legemlig Opstandelse til et evigt Liv! Dette maatte vi
reentud kalde psychologisk umuligt, og lod det sig derfor be
vise, atJøderne i deres Barndom ei, som Græker og Romere,
ahnede og haabede et evigt Liv, da maatte ligesaavel Syrachs
og Tobias som Makkabæernes Bøger være uægte, skjøndt det
var en høist urimelig Paastand. Antage vi derimod Jødernes
hellige Skrift for sand, saa Elias virkelig foer til Himmels, og
de Propheters Spaadomme øiensynlig opfyldtes, som havde for
kyndt Israels døde Been en ærefuld Opstandelse, da bliverVid
underet forklarligt ; thi ved guddommelig Beseigling og Stad
fæstelse kan jo vel Menneskets naturlige Livs-Haab vinde en
Kraft og et Liv, der trodser Døden, under alle Omskiftelser i
Tidens Løb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
