Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
692
Uret, da Pave-Præsterne nedstammede fra Apostlerne, og havde
Herrens Velsignelse, skjøndt de foragtede den. Ligesaalidt
derfor, som nogen Prophet i Juda gjorde Brudd paa den
levitiske Orden, hvor fordærvede end Levis og Aarons Børn
vare, ligesaalidt maa nogen Reformator i Christenheden afskaffe
det ordenlige Lære-Embede, eller, hvad der næsten er det
Samme, ringeagte og for Menigheden nedsætte Indvielsen
dertil, som en unødvendig og übetydelig Ceremoni ; thi ligesaa
lidt som alle ere Propheter, ligesaalidt kan alle være Hyr
der og Lærere, dertil hører en egen Naade-Gave, som man
alt kunde gjætte sig til, Herren i en vis Orden vilde skjænke,
da den maa være ligesaa almindeligogeensartet hos alle
Lærere, som Daabs-Naaden hos alle Troende, for at svare til
Menighedens Tarv. Dog, Herren havde sørget for, at Luther
selv havde Indvielsen, kun af den dermed fulgte Naade-
Gave kan man vel forklare sig hans Nænsomhed over Kirkens
Inventarium, og hans faderlige Omhug for de Smaae, som
troede paa Herren, da ingen af Delene godt lader sig forene
med, end sige udlede af hans prophetiske Dristigbed og skrift
kloge Stivhed. Vel talde han med Ringe-Agt om sin præstelige
Indvielse, men Herren saae, det var kun de vantroe, tankeløse
Papisters opus operatum, ei Naade-Gave n, han foragtede, og
vel erklærede han Indvielsen blot for et Ledd i den borger
lige Ordens-Kjæde, men han vilde dog have den forrettet i
Christi Navn, og hvor man, som i Norden, havde Hjerte
Nok til at troe, hvad selv en Luther fandt urimeligt, der sør
gede Herren for, at den borgerlige Tanke-Gang, ved at an
tage en underløbende, figurlig Betydning, ingen synderlig Skade
gjorde Kirken. Luther maatte derfor sige, hvad han vilde, saa
kunde man dog hermde ikke forstaae, at en Kirke uden Bi
skopper var i sin rette Orden, og da man ikke vidste be
dre Raad, vilde man heller, skjøndt det syndes latterligt, for
dobble Præste-Vielsen, end troe, at et Konge-Brev kunde
have meer end borgerlig, kunde have kirkelig, altsaa aande
lig Virkning. Om denne besynderlige Nød-Hjelp har udrettet
mere, end hvad den af psychologiske Grunde maatte virke, til
Beroligelse for Menigheden, og til en høiere Nidkjærhed og Til
lid hos de troende Dobbelt-Præster, det tør jeg vist nok
ikke afgjøre; men Nød-Hjelpen er mig et mærkeligt Vidnesbyrd
om, at det christne Hjerte savnede Biskoppen, og selv savner
jeg ham ogsaa, ei blot som kirke-historisk Læser, men tillige
som kirke-historisk Skribent, da jeg i det sidste Tidsrum for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
