Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
693
gjæves leder om det hyrde lige Vidnesbyrd, hvori det almin
delige og det præstelige skulde sammensmelte, forgjæves søger
det udenfor England, naar jeg ikke, hvad Skriften, Kirke-
Historien og Følelsen neppe tillader, poetisk sammenblander
det med det Prophetiske, der overflyver dem, i hvilket Tilfælde
dog ogsaa Morten Luther vel blev den eneste Hyrde i
hele trehundrede Aar.
At beskrive denne Deel, eller rettere denne Skikkelse af det
store Vidnesbyrd, er derfor os umueligt, uden at gaae langt til
bage, da vi selv i England kun spore det, naar vi alt forud
kjende det, og møde det hverken der, eller i den største Deel af
Middel-Alderen, i sin elskelige, himmelsk rørende Skikkelse.
Den nyeste Hyrde, der har tiltalt mig i Historien, er gamle Ans
gar, og selv han er mig dog kun en døende Hyrde, saa jeg
maa gaae til Arilds-Kirken, før jeg, ilrenæus,Polykarpog
Ignatius, kan finde levende Hyrder, kirkelige Older-
Mænd, hos hvem Kraften ei er fortæret, men vidunderlig ud
smeltet til en sagte rislende Guld-Strøm fra Livets Kilde, som
ikke henriver, men indtager med Kjærligheds Almagt. Da siger
jeg, med historisk Tro paa Vidnesbyrdet om disse Mænds daad
fulde Liv, og selv af Hedninger beundrede, retskafne Vandel:
ja, saaledes bør det sig en Biskop at være, da er han den Di
scipels rette Efter-Mand, som har det Navn, at han døer ikke,
fordi Herren elskede ham: den apostoliske Older-Mand, som,
med Døden for Øine, siger smilende: vi vide, at vi ere over
gangne fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene! Saa
danne Presbytere ere de ordenlige Martyrer, eller per
sonligeVidner, hvis Ord udtrykke, hvad deres Levnet be
vidner, at den Herre, vi tilbede, bortkaster ikke sine Tjenere
i Alderdommens Tid, den A and, vi drives af, forlader os ikke,
naar vor naturlige Kraft forgaaer, men er netop kraftigst i vor
Afmagt; saadanne Oldinger, som øiensynlig have fundet de
graae Haars Krone paa Retfærdigheds Vei, fundet Livets Sølv-
Krone, de ræddes saalidt for Døden, som for Guld-Kronen,
der straaler dem imøde fra Guds Alter, og, øiensynlig opløftede
over den lige til Kirke-Dørren herskende Naturens Orden,
tale de levende om de Christnes Deelagtighed i den gud
dommelige Natur, og vandre virkelig som Halv-Guder paa
Jorden, for hvilke selv de Vantroe uvilkaarlig bøie sig ! At selv
de viltreste Verdens-Børn et Øieblik standse, naar de kaldes fra
den brede Vei af en saadan christelig Nestor, og kan ikke an
det, end de maae lytte til den baade klare og levende Røst, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
