Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift 1865
729
Menighed, langtfra at være blevet uforgjengelig, var sporløs for
svundet i Mørke. Naar man derfor, uden at prøve paa saadanne
Hexerier, deels paastaaer og deels indrømmer, at de Skrift er s
Oprindelse, man beraaber sig paa, er tvivlsom, at deres
Forvanskning i Tidens Løb er utvivlsom, ogat deres For
tolkning er etTvistensÆble mellem de ßoglærde, men paa
staaer ligefuldt, at i hele den Christne Menigheds Saligheds-
Sag, hvortil de, som stumme ogsteendøde Ting umuelig
kan høre, er de dog langt gyldigere og troværdigere Vidner end
den ChristneMenighed selv, om hvad Apostlerne ved Daa
ben og Nadveren høitidelig og aabenlydt meddeelde den,
ligesom de havde modtaget det af Herren selv, da er denne
Paastand saa latterlig selvmodsigende, at den kun lader sig for
klare deraf, at Spørgsmaalet om den ægte, apostoliske Chri
stendom for de høilærde Mænd slet ikke, som for os, er en
Livs, enTroes og en Saligheds Sag, men kun hvad man
kalder en videnskabelig Opgave, ganske af samme Slags
som Spørgsmaalet om den ægte Sokratiske Tankegang.*)
Man slutter da nemlig saaledes: Jesus af Nazaret var natur
ligviis en Ebraisk Viismand, ligesom Sokrates enGræsk,
Ingen af dem har selv skrevet Bøger, saa det er kun af deres
Disciplers Skrifter, de Lærde tilnærmelsesviis kan slutte
sig til deres virkelige Tankegang og Lærdom, og da der er fuldt
saamegen Uenighed mellem Jesu Discipler, især Paulus og
Jakobus, som mellem Plato og Senofon, saa kan derom
tvistes i det Uendelige, og ulærde Folk, endsige da Bønder,
Kvinder og Børn kan følgelig slet ingen selvstændig Me
ning have derom, men maa enten lade deLærdestes Mening
giælde, eller lade Spørgsmaalet, som dem uvedkommende, staae
ved sit Værd.
Man skulde vel tænke, at den stormenneskelige Kiends
gierning, som den Christne Menighed unægtelig er,
allerede giennem åtte nAarhundreder, ikke kunde undgaaet de
lærde Mænds Opmærksomhed, men maaite nødt dem til at be
handle det kirkehistoriske Spørgsmaal om den ægte Chri
stendom ganske anderledes end det blot boghistoriske (lite
rærhistoriske) Spørgsmaal om den ægte Sokratiske Viis
dom, men Sagen var, at man i det attende Aarhundrede slet
) Dette er ingenlunde hvad man kalder et blot T anke- Exper i ment,
men aldeles historisk fra det attende Aarhundrede, og ligger aabenbar
ogsaa til Grund i det Nittende, skiøndt man neppe nu vil være saa tro
skyldig at vedkiende sig det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
