Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift 1865
730
ikke havde Tanker om nogen anden Aands-Historie end
Bog-Historien, eller om en Forbindelse mellemAanden og
nogetsomhelst Andet i den sandselige Verden end Skrive
rens Fingre, Pen og Bøger, og vilde anseet det for Galima
tias, om Nogen havde fremsat den unægtelige San dh ed, at
det aan;delige Munds-Ord, hvoraf selv den aandeligste
Bogstav-Skrift kun er en Skygge, det er netop det eneste
k i e n d e 1 i g e Binde-Ledd mellem A a n d e n s usynlige og H a a n
denssynlige Ver den, da det, skiøndt u synlig t, virker a ånde
lig giennem Hørelsens Sands paa det synlige og haand
gribelige Menneske. Det attende Aarhundredes haandværks
mæssige Behandling af alle saakaldte aandeligeTing, som
endnu gaacr stærkt igien i det Nittende, udsprang naturligviis
af en fuldstændig Vantro i Henseende til en levende Gud og
al anden aandelig Virkelighed end Enkeltmandens
egen arme Sjæl, indbildske Fornuft og fattige Forstand, der
ikke saae mindste væsenlig Forskiel mellem en guddomme
lig Aabenbaring, en hedensk Mythologi og en philoso
phisk Lærebygning, saa at naar man gik ud fra den For
udsætning, at Christendommen var en guddommelig
Aabenbaring, da forudsatte man fornuftigviis, at den
ægte Christendom indbefattede hverken meer eller mindre
end Enkeltmands-Fornuften, saa at alt hvad der selv i
Apostel- Skrift en pegede høiere, maatte betragtes som jø
diske Myther eller Paulinske Philosophemer, medens
Kirkens Liturgi og dens Formularer aldrig engang kunde
komme i Betragtning. At dette endnu i det nittende Aarhun
drede har været den saakaldte videnskabelige Betragtning
af Spørgsmaalet om den ægte Christendom, kan man om
trent ligesaa godt see i Neanders Kirke-Historie som i
Strauses eller Renans Christologiske Mythographi og
Striden derom, thi hin saakaldte Kirke-Historie, hvis For
fatter selv siger, at han, trods alle Indvendinger, vil vedblive at
søge Kirken ligesaavel hos Kiætterne som hos de Rettro
ende, er jo kun enßog-Historie saavidt som den saakaldte
Bibelske »Surdei« kan spores, og naar man vil thinge og
prutte (accordere) med Christendommen, som Menighe
dens, Fælles-Troens, Aande-Livets og Salighedens Sag,
da indvikler man sig nødvendig i et Væv af Selv-Mod
sigel s e r.
Dog, da Sandhedens Aand er kommet til Orde, kan det ikke
vare længe, inden han overbeviser vor op ly ste Verden om, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
