Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift 1865
731
det ligesaa vel er en umenneskelig som en ugudelig Tanke
gang, man har fulgt, og at efter den stormenneskelige Erfaring
giennem atten Aarhundreder, er det ligesaavel en topmaalt
Daarskab som en dødelig Synd slet ikke at ville troe paa J esus
Chr is tus som Gud og Man d, og paa det a åndelige Munds-
Ord, som et aandeligt Lys og en aandelig Magt. Da vil det og
saa være forbi baade med Blindheden forMenighedensVid
nesbyrd og med alt det videnskabelige, uhistoriske Vrævl om
Menneske-Livet paa Stenenes, paa Stjernernes, paa
Dyrenes og deres Fornuftighed s Vegne, men da Verden
derfor ingenlunde bliver mére gudelig eller christelig, mere
aandelig sanddru eller ædru, saa vil Menigheden ikke blot
blive fristet til Ringeagt for Apostel- Skriften, men af mange
gamle og ny videnskabelige (gnostiske) Vildfarelser om For
holdet mellem Guds og Menneskets Aand og Ord, mellem
Aand og Kiød, Gud og Verden, Sandhed og Løgn, Tid og
Evighed.
Da giælder det især om, at Menigh edens Lærere, naar de
ikke blot opgiver, men forkaster al Bogstav-Indblæsning
og Hexe-Læsning, dog holder urokkelig fast ved den profe
tiske og apostoliske Skrifts Ufeilbarhed og Uundværlig
hed, som den Helligaands Lære-Forskrift, og at de,
uden at forkaste den fra Apostlerne nedarvede >Haandspaa
læggelse«, dog aldrig meer binder den hemmelige Indvielse
dertil, eller grunder nogen Eneret til Lære-Embedet derpaa,
og det giælder baade først og sidst derom, at de holder fast
»ved Herren som ved Hovedet* og ved Menighedens Vid
nesbyrd som Vorherres Jesu Christi eget baade guddom
melige og menneskelige Vidnesbyrd med guddommelig
Skaber-Kraft!
Hvad jeg andensteds har med Flid udviklet om det fri For
hold, hvori den Christne Menighed skal staae baade til P rge
sten og Skriften, og Præstens fri Forhold baade til Skrif
ten og Menigheden, som igien har sin Grund i Vorherres
Jesu Christi kongelige Forhold til sit Folk, som den Hel
ligaand frivillig har paataget sig at vedligeholde, oplive og
oplyse, det behøver vel ikke her at gientages, men berøre det
maa jeg dog ogsaa her, og give Menigheden den Forsik
kri n g, at hvad jeg end, for en Menneske-Alder siden, kan have
tænkt og sagt eller skrevet til Fordeel for et skjult Liv i Dvale
mellem Bogstaverne eller imellem Linierne, om et andet
Forhold afPræsten til Skriften end som Aandens og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
