Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
47
ske, som Veien, hvorpaa vi kan naae vor store, vor mageløse
Bestemmelse. Desuagtet lærer dog Troens Historie os, ikke blot
at modsatte, aldeles uforenelige Tanker om Veien til Menne
skets store Maal har fundet Indgang hos Slægten; men selv at
mange Mennesker ei have skammet sig ved den ligesaa selv
modsigende som dyriske Paastand, at den aandelige Tanke-
Gang, der hæver Mennesket over Dyret, hverken var ham
naturlig eller overnaturlig indpodet, men unaturlig
paatvunget af ingen Ting.
Under disse Omstændigheder, i en Verden, hvor det er klart,
der virkelig ei blot finder Løgn og Vildfarelse Sted, men ogsaa
blind Kiærlighed til dem ; i en saadan Verden kan det Ord, der
udtrykker den sande, og bestrider altsaa den falske Betragtning
af Menneske-Maalet, og Veien dertil, umuelig være saaledes
frit, at det ingen Hindring, ingen Modsigelse og Modstand skulde
møde ; men vidste blot Menneskene klart hvad de selv vilde, og
hvad de maatte giøre og lade, for muelig at naae deres Hensigt,
da lod de sikkerlig hinanden sige frit, hvad de troede om Men
neskets aandelige Natur og Bestemmelse, uden at sætte Andet
end Aand og Ord mod Aand og Ord; thi vi veed jo Alle, at hele
Verdens Hænder ei formaae at udvriste Troen af et eneste
Bryst, og at hvad vi virkelig elske, faae vi endnu tusind Gange
kiærere, nåar man voldelig og uretfærdig vil berøve os det. Er
der nu Intet, Mennesket naturlig elsker høiere end Frihed til at
bekiende og forplante hvad han troer, kan giøre baade ham og
alle dem han elsker lykkelige, og er Intet übetvingeligere, Intet,
efter Erfaringens Vidnesbyrd, nåar det ophidses, saa vældigt,
som den Strøm der udspringer fra Selv-Kiærligheds og Venne-
Kiærligheds forenede Kilde, hvorledes, maatte man vel spørge,
kan da Nogen være saa forblindet, at ville bestride en Tro, han
ønsker udryddet, ved Midler, som, baade efter Sagens Natur og
Erfaringens Vidnesbyrd, kun tjene til at fordoble dens Kræfter,
og giøre den, saavidt mueligt, udødelig paa Jorden. Da det imid
lertid skeer hvert Øieblik, maa det aabenbar have sin Grund i
den Forblindelse, som er al Lidenskabeligheds tro Stalbroder,
og det er derfor, som hos den gamle Gamal i el, sædvanlig kun
Alderen, der giør selv de ædleste og forstandigste Folk koldsin
dige nok til ei at gyde Olie i den Ild, de vil dæmpe. Nu er det
vistnok unyttigt, at give et godt Raad, som de der egentlig
trænge dertil, ei kunne følge; men i det kolde Norden, og i en
Menneske-Alder, der fra saamange Sider ligner Alderdommen,
bør Raadet dog vist gives, og maa nødvendig frugte Noget; thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
