- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
48

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Religions-Frihed
48
om end Vildfarelsens Trælle slet ikke mægtede at følge det, saa
mægter dog Sandheds-Venner det sikkerlig, og der vilde allerede
være Meget vundet for Religions-Friheden, nåar de, der føle sig
visse paa deres Troes Sandhed og velsignede Kraft, ei vanærede,
og, saavidt mueligt, fordærvede en god Sag, ved at ville fremme
den ved de ligesaa uduelige som uforsvarlige Midler, Mørkets
Børn ere fordømte til at anvende. Det er nemlig min faste Over
beviisning, at Tvang i Troes-Sager ingenlunde beskiæmmer
Mørkets men kun Lysets Børn ; thi disse skal unægtelig, hvad
hine ikke kan, see hvad de giør, og jeg indrømmer derfor strax,
at al den Religions-Tvang, der har fundet Sted i Christenheden,
er en stor Skam, vistnok ikke for den christelige Tro, men for
alle de virkelige Christne, der have øvet eller dog billiget den.
Vel har man tit i vore Dage gaaet langt videre, og paastaaet, at
Tvang og Forfølgelse i Troes-Sager var en Følge af Christen
dommen selv, og uadskillelig fra den; men det er aabenbar
kun en Bagtalelse, blottet for al Sandhed ; thi baade lærer Hi
storien os, at man slagtede Folk for Troens Skyld, længe før
der var Christne i Verden, og tillige er det os alle vitterligt, at
de Christne, gjennem flere Aarhundreder, med lige beundrings
værdig Kraft og Taalmodighed trodsede Tvang, og leed Forføl
gelse af Jøder og Hedninger, før de gjorde mindste Mine til at
paatvinge Andre deres Tro, eller hævne sig paa dem, der for
kastede den. Kun det er da herom sandt, at de Christne, da
den verdslige Øvrighed fredlyste deres Gudsdyrkelse, for en
Deel efterlignede det slette Exempel, Jøder og Hedninger havde
givet dem, og det, uagtet deres egen hellige Skrift, det Ny Te
stamente, paa det Klareste viste, at en saadan Adfærd var al
deles uchristelig. Det Ny Testamentes Lærdom, og Historiens
Vidnesbyrd om, at Troes-Tvangen voxde gradviis, alt som de
Christne i det Hele fjernede sig fra den Apostoliske Kirke, maa
nødvendig, hos alle retfærdige Dommere, frikiende Christen
dommen for al Deelagtighed i den Tvang, dens vanslægtede
Bekiendere udøvede, for at neddæmpe en Modsigelse, de, som
Christus, Apostlerne, og alle de ældste Christne, kun
skulde mødt med Lys og Kraft, i Aand og Ord ; men til vor Ad
varsel bør vi mindes, hvorledes Christendommens Bekiendere
have undskyldt eller besmykket, hvad de altid følde, umuelig
kunde forsvare sig selv. Deels indbildte de sig nemlig, at fordi
deres Troe var den rette, og var saliggiørende for alle dem, der
antog den, derfor kunde de ei blot forsvare at bruge Tvang mod
dens Fiender, men fortjende vel endogsaa Tak af dem, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free